Shia LaBeoufs seneste kunstprojekt er en fire år lang Trump-kommentar

Shia LaBeoufs seneste kunstprojekt er en fire år lang Trump-kommentar

Konceptet er simpelt. Et kamera og en mikrofon placeret uden for Museum of the Moving Image i USA, der døgnet rundt de næste fire år streamer live til hele verden.

Så kort kan Shia LaBeoufs seneste projekt ‘He Will Not Divide Us’ opsummeres. Projektet, der startede i forbindelse med Donald Trumps indsættelse, vil løbe de næste fire år og er en tydelig kommentar til præsidentskabet. Dermed er det også det mest politiske virale stunt, Shia LaBeouf og kunstnergruppen LaBeouf, Rönkkö & Turner står bag.

»Åben for alle 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, vil denne deltagelsesperformance blive livestreamet konstant i fire år eller i den fulde længde af præsidentskabet. På den måde fungerer mantraet “HE WILL NOT DIVIDE US” som en måde at vise modstand, opposition eller optimisme guidet af ånden i hver individuel deltager og samfundet«, står der på projektets site.

Ellers ligger konceptet godt i tråd med tidligere projekter: Det opfordrer til at den almindelige amerikaner deltager og det må man så sandelig sige, de har gjort.

Tjekker man ind på alle tider af døgnet står der folk og messer til kameraet »he will not divide us«, andre sidder i baggrunden og glor på situationen, mens nogle bare råber budskabet og tager et billede. Flere tidspunkter i weekendens løb har der været næsten gadefest-lignede tilstande, hvor store grupper har sunget mantraet i timevis.

Projektet startede med at Jaden Smith stod foran kameraet i fire timer og gentog titlen. Han fik løbende følgeskab af rigtig mange amerikanere.

C2noE5WXcAAGiei

HeWillNotDivideUs3

Shia LaBeouf kigger også forbi jævnligt.

HeWillNotDivideUs1

Det har allerede ført til mange underfundige, skøre og smukke øjeblikke:

Du kan følge projektet HER de næste fire år – du kan også finde videoer fra arkivet øverst i højre hjørne. Indtil du bliver sindssyg.

Læs også: Shia LaBeouf forklarer sin performancekunst til Jimmy Kimmel

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af