Judi Dench prøver at få Daisy Ridley til at røbe ‘Star Wars: The Last Jedi’-plottet

Judi Dench prøver at få Daisy Ridley til at røbe ‘Star Wars: The Last Jedi’-plottet
Foto: Anthony Harvey/Getty Images

Når man holder munden lukket for selveste den levende legende dame Judi Dench, så er den hellige grav så sandeligt velbevaret. Det må være konklusionen efter at have set nedenstående video, hvor Judi Dench spørger Daisey Ridley ind til plottet i den kommende ‘Star Wars’-film, der får titlen ‘The Last Jedi’.

Godt nok runder Daisy Ridley af med et presset »okay«, men lur mig om hendes mund ikke har været lukket med syv segl alligevel. Disneys mundkurv har ry for at være særdeles snærende.

De to er lige nu i fuld gang med optagelserne til genindspilningen af Agatha Christie-klassikeren ‘Murder on the Orient Express’ med blandt andre Penelope Cruz og Johnny Depp. Det er deres skuespillerkollega Josh Gad, der nok er bedst kendt som Olafs stemme i ‘Frozen’ og spiller Le Fou i den kommende genindspilning af ‘Skønheden og Udyret’, som er ivrig efter at få svar.

I de foregående uger forsøgte han selv at udspørge Ridley med samme held:

Vi må nok vente på den første trailer før vi for alvor bliver klogere.

Læs også: Titlen på ‘Star Wars: Episode VIII’ offentliggjort

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af