Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Fjerde sæson sluttede med en gevaldig cliffhanger, da Daya pegede pistolen mod den stærkt ubehagelige fængselsvagt Humphrey under de voldsomme optøjer, der var kulminationen på en tiltagende konflikt mellem de indsatte og det nye kuld overstrikse vagter.
Og det er da også denne episode, der er i centrum for den allerførste teaser for femte sæson, som netop er landet. Vi ser en række af de velkendte ansigter i nærbillede, før vi slutter af på Daya, der (stadig) står med pistolen. Affyrer hun og smadrer Humphreys liv såvel som sit eget?
Teaseren har ikke mindst til formål at annoncere premieredatoen på den kommende sæson. Sæt kryds i kalenderen 9. juni.