’Craigslist Allstars’ på CPH:DOX: Dristige kontaktannoncemøder – kunst, porno eller dokumentar?
CPH:DOX. Amsterdam. Berlin. Tokyo. I disse tre byer møder og optager den finske performancekunstner Samira Elagoz sit første møde med i alt 15 fremmede mænd. Mændene har hun fået kontakt til gennem internetsiden Craigslist – et sammensurium af Den Blå Avis og deciderede kontaktannoncer, der mere eller mindre stadig har samme layout, som da det startede tilbage i 1996.
Mændene ved fra Elagoz’ annonce, at hun er dokumentarinstruktør, og at hendes primære interesse er at dokumentere dette første møde. Hvad der videre kan eller vil ske er uvist. Både for dem, Elagoz selv og os tilskuere. Det gør ’Craigslist Allstars’ til en ængstelig filmoplevelse ud over det sædvanlige.
Vi møder ’tryllekunstneren’, ’ekshibitionisten’, ’den tyrkiske danser’, ’legetøjet’, ’den sadistiske pianist’, ’instruktøren’ og mange flere i deres egne hjem. Selvfølgelig er det mere end almindeligt dumdristigt af Elagoz ikke at mødes med mændene et offentligt sted. Men på den anden side kommer instruktøren også meget tættere på sine subjekter fra første øjeblik. Ved at møde dem inden for deres sikre zone er det første, civiliserede lag fernis allerede skrællet af.
En ældre, pianospillende herre fortæller åbent om sine sadistiske tilbøjeligheder og spørger den unge Elagoz bag kameraet, hvad hun ville sige til at få tævet sine fodballer med en stok. Han fortsætter med at forklare, at under fødderne er der intet fedt, hvorfor det gør særligt ondt at blive slået netop dér.
’Ekshibitionisten’ afklæder sig sirligt og indtager sin vante plads foran webkameraet hjemme ved stuespisebordet, hvor han skiftevis chatter og masturberer og chatter og masturberer, alt imens Elagoz filmer seancen. Det tager sin tid, så Elagoz har også tid til at drikke en kop te inde i sofaen undervejs. Hun sender et flygtigt blik til kameraet, der bedst kan aflæses som en blanding af kedsomhed og ’hvad fanden har jeg rodet mig ud i?’ .
Grunden gynger konstant under Samira Elagoz’ fødder.
Ved flere lejligheder lader mændene endda bemærkninger falde om, at de kunne slå hende ihjel. Den maniske musiker Steph, der sidder i sin senede, bare overkrop og jammer på den akustiske guitar, taler om at trække sine tænder ud og samtidig trække en kaliber 38 og skyde Elagoz.
En anden mand, ’Ukraineren’, klasker og gramser lystent Elagoz på røven i takt til rockklassikeren ’Bad to the Bone’. I næste klip snakker han om filosofi, karma og selvdestruktivitet: »Vær forberedt. Næste gang slår jeg dig ihjel«, mumler han så. Herpå følger en eksplicit sekvens med klip af de to sammen i forskellige seksuelle situationer. Måske er Samira Elagoz også på en selvdestruktiv filmfærd?
Om hendes metode er modig eller dumdristig, vil der være lige så mange meninger om, som der er publikummer til filmen. Til gengæld kan det ikke diskuteres, at Samira Elagoz i møderne med sine ’craigslist-stjerner’ får afdækket et grundlæggende misforhold i magtbalancen mellem kvinder og mænd. Hvorfor skulle vi ellers side med en så knugende ængstelighedsklump i maven fra start til slut?
Dokumentaren, der er nomineret i hovedkonkurrencen på CPH:DOX, er aldrig entydig i sit sigte. ’Craigslist Allstars’ tager pulsen på en del af internettet, hvor grænsen mellem seksuelt frisind, performance og udnyttelse er hårfin.
Med sin baggrund i eksperimental dans, koreografi og performancekunst sætter Elagoz sin egen kvindekrop på spil i potentielt farlige møder igen og igen. Resultatet er en uomgængelig dokumentardebut, der ikke sådan lige lader sig kategorisere.
Med Samira Elagoz’ egne ord (citeret fra Instagram, selvfølgelig): »Kunst, dokumentar eller porno? Who cares«.
Kort sagt:
’Craigslist Allstars’ er et provokerende komplekst dokumentarværk fra den tilsyneladende frygtløse performancekunstner Samira Elagoz. En uomgængelig debut.