Ewan McGregor om ‘Skønheden og Udyret’-boykot over homoseksuel karakter: »Det er 2017, for fanden da«

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vi ser nye sider af Ewan McGregor for tiden. Først nægtede han at deltage i et interview med Piers Morgan, der havde kritiseret kvindemarchen dagen efter Donald Trumps indsættelse og nu tordner han mod de snævertsynede kræfter, der kæmper for et boykot af Disneys nyindspilning af ‘Skønheden og Udyret’.

Det skete, da han besøgte Stephen Colbert for at snakke om den førnævnte – og mærkværdigvis omdiskuterede – musicalfilm, hvori han spiller kandelabren Lumière, foruden ‘Trainspotting 2’, hvor han spiller voksen-junkien Renton, der gang på gang dolker sine venner i ryggen.

McGregor joker om, at ‘Skønheden og Udyret’ har fået kritik fra stærkt religiøse miljøer, fordi den indeholder »en masse homosex«. Det er ikke helt sagen, men der – og hold nu fast – indgår en tydelig tiltrækning fra Lefou til Gaston og slutteligt to mænd, der danser. Det har fået kræfter i Rusland, Indonesien og dele af Alabama til at kalde på et boykot af filmen. I Rusland resulterede det i en aldersgrænse på 16 plus, i Malaysia har Disney lagt filmen på hylden, fordi myndighederne ville klippe den omdiskuterede scene ud og i Alabama har en biograf nægtet at vise den på grund af de homoseksuelle undertoner.

Ewan McGregor er generelt i hopla i sin kritik, der starter omkring seks minutter inde i indslaget. Han følger op med at joke om, hvad Jesus dog ville tænke og runder af med en stærk bredside: »Det er homoseksuel karakter. Det er 2017, for fanden da.«

Læs også: Ewan McGregor og Danny Boyle talte ikke sammen i årevis på grund af ‘The Beach’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af