Val Kilmer forsvarer sine Cate Blanchett-tweets: »Jeg sagde ikke noget underligt«

I sidste weekend var Val Kilmer forhippet på at hele verden skulle kende til hans ubetingede kærlighed til og beundring af Cate Blanchett. På Twitter beskrev han sine tilsyneladende hede drømme om hende og fortalte, at han var fløjet til Australien bare for at møde hende, men at han i stedet blev mødt af hendes mand.

Det er ikke bare dig. Der er nogle klare undertoner af en besættelse der og det bed en lang række medier mærke, foruden Kilmers egne Twitter-følgere, der bad ham lette foden fra crazy-pedalen.

Men Val Kilmer selv kan intet odiøst se i sine udtalelser, fortalte han ifølge Entertainment Weekly i onsdags til et arrangement i New York. Her blev han spurgt, hvem han bedst kunne lide at arbejde sammen med.

»Jeg må ikke sige Cate Blanchett. Jeg skrev søde ting om Cate Blanchett på Twitter og nu er jeg pervers«, sagde han.

»Jeg ved ikke hvorfor at elske en skuespiller, der er så talentfuld, er skummelt, men jeg må jo være skummel. Det giver ingen mening. Jeg sagde ikke noget underligt. Jeg skriver om alle mine venner. Der er ingen historie. Intet underligt.«

De to har spillet over for hinanden i filmene ‘The Missing’ og den kommende ‘Song to Song’. Cate Blanchett har endnu ikke responderet på komplimenterne.

Læs også: Val Kilmers offentlige besættelse af Cate Blanchett grænser til det skumle

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af