Nu hvor ‘Girls’ lakker mod enden er det oplagt at spørge, hvad der nu skal ske for Hannah, Shosh, Marnie og Jessa? Kommer der en spin-off og bliver det en spin-off, hvor de er blevet 60 år ældre og stadig hade-elsker hinanden?
Det kunne man i al fald håbe, så fremtidige generationer også har ‘The Golden Girls’ at komme hjem til efter skole, ligesom vi havde ‘Panter Tanter’. Og hos Jimmy Kimmel giver hele hovedcastet et godt bud på, hvordan det kunne se ud.
Samtidig giver den et underholdende bud på, hvordan Hannahs barn kommer til at udarte sig, hvordan Elijahs fremtid ser ud og giver samtidig genlyt med ‘I Don’t Care’-scenen fra serien, hvor Hannah og Elijah raver løs på stoffer.
Værd at bemærke er det også, at Blue Ivy Carter, Shiloh Jolie-Pitt og Jaden Smith Jr.(!) om 60 år vil have sikret stærke karrierer i branchen. Det er næppe helt ved siden af.
Læs også: ‘Girls’-forfatter forklarer baggrunden for seneste afsnits store twist