Pilou Asbæk sender en kæk, bloddryppende hilsen til ‘Game of Thrones’-fans efter seneste afsnit

Pilou Asbæk sender en kæk, bloddryppende hilsen til ‘Game of Thrones’-fans efter seneste afsnit

Spoilers, spoilers, spoilers. Har du ikke set afsnit 2 af sæson 7 af ‘Game of Thrones’, så klap lige hesten inden du scroller videre.

Efter sæsonens første afsnit, der primært blev brugt til at flytte nogle brikker i det store spil, landede actionen i afsnit 2 i en Bermuda-trekant af søslag, familiefejde og slutteligt en slags forløsning – for nogle.

Euron Greyjoy i Pilou Asbæks skikkelse tog nemlig røven på sin niece og nevø, da han bordede og angreb deres skib og lod sin hævn regne ned over dem i form af øksehug og ildkugler. Nogle af angrebets mere prominente ofre var to af Ellaria Sand og Oberyn Martells uægte børn, sandslangerne Obara og Nymeria, hvis flade voldsforherligelse mildt sagt aldrig er blevet en fan-favorit. Den ene faldt for sit eget spyd, den anden blev kvalt i sin egen pisk (hvem tager også en pisk med i krig?).

Det havde Pilou Asbæk en ganske kæk reaktion på via Twitter:

Efter endnu én af de tres monotone, dorniske volds/sexfantasier var deres endeligt næsten frydefuldt. Med den danske klaphat på var det under alle omstændigheder fantastisk at se Euron Greyjoy træde rigtigt i karakter.

Samtidig har han nu sikret sig sin gave til Cersei i form af den sidste Sand Snake Tyene og moren Ellaria Sand, mens truslen mod King’s Landing fra syd er blevet mærkbart formindsket. Kan I høre kirkeklokkerne (næppe, for Cersei har sprunget hele kirken i luften)?

Læs også: Tre hurtige spørgsmål og svar efter ’Game of Thrones’-premieren

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af