Fantastisk Twitter-konto er én lang spoof over film-replikker, hvor filmens titel indgår

Det er et øjeblik, der kan ødelægge filmmagien fuldstændig, når en film er så selvoptaget, at den har behov for at inddrage titlen i en replik. For eksempel når Will Smith spørger, om ham og slænget »er en eller anden form for ‘Suicide Squad’« eller da Nic Cage forklarer, at han »gerne vil tage [John Travoltas] ‘Face… Off’«.

Den er nok på listen over mange filmconnaisseurs favoritkæpheste og yndlingsaversioner, hvilket har skabt en solid grobund for Twitter-kontoen Titular Lines. Den er på rekordtid blevet ultrapopulær ved at smække decideret tåkrummende (og falske) filmreplikker på stills fra gamle og nye klassikere. Fiktionen og den komplette foragt for grafiske dyder går op i en meget højere enhed.

Indrømmet, det giver ikke som sådan mening udover bare at udstille tendensen. Og det er som sådan også nok til at bringe et solidt fnis frem i næsehårene.

Du kan se, hvordan kontoen vanhelliger alt fra ‘Pulp Fiction’ til Tim Burtons ‘Batman’-film.

Læs også: »Tilbage til Femtiden«: Den danske Twitter-skare spolerer filmtitler ved at ændre ét bogstav

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af