Ryan Gosling bliver fanget af sikkerhedsvagter i ‘SNL’-teaser

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ryan Gosling vender tilbage som gæstevært på ‘Saturday Night Live’. Og hvor han viste et glimrende komisk talent, da han debuterede på programmet i 2015, så er ‘La La Land’-stjernen opsat på at give mere af sig selv denne gang.

»Denne gang vil jeg give verden min sjæl. Noget som de aldrig nogensinde vil glemme«, siger Ryan Gosling i en noir-lignende voice-over i den morsomme teaser til startskuddet på den kommende sæson ‘SNL’.

Men det er lettere sagt end gjort, især når man ikke kan komme forbi sikkerhedsvagterne i lobbyen, der insisterer på, at Gosling skal have et besøgskilt på.

Ryan Gosling er vært for åbningen af den nye sæson ‘SNL’, der blænder op på lørdag. Og mon ikke, der kommer et par ‘Blade Runner’-sketches? Gosling spiller hovedrollen som K i den kommende ‘Blade Runner 2049’, der får premiere i næste uge, hvor han har fået til opgave at redde menneskeheden fra en ond replikantfremstiller (Jared Leto).

Læs også: De første reaktioner på ‘Blade Runner 2049’ er overvældende positive

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af