Steven Spielberg er indiskutabelt en af de mest betydningsfulde instruktør i filmhistorien – i hvert fald hvis når det gælder de seneste 50 års mainstreamfilm. Selvom Spielberg måske har sin kreative glansperiode bag sig, så er han stadig en af de teknisk dygtigste og mest arbejdsomme instruktører i Hollywood, og auraen omkring ham lever fortsat.
Vejen fra skaber af tv-film i de tidlige 70’ere til cremen af blockbusters i de følgende årtier gennemgås i Susan Lacys kommende HBO-dokumentar ’Spielberg’.
»Man tænker på den der unge dreng, der en dag sniger sig ind i et studie og skaber sin egen skæbne. Det er en ret fantastisk Hollywood-historie«, siger Leonardo DiCaprio i traileren til dokumentaren, der kommer på HBO Nordic 8. oktober.
DiCaprio arbejdede sammen med Steven Spielberg på ‘Catch Me If You Can’ og er blot en af mange celebre kollegaer, som optræder i dokumentaren. Filmen er således en hyldest til den måske mest skelsættende enkeltperson for den blockbuster-kultur, vi kender i dag, og også folk som J.J. Abrams, Cate Blanchett, Francis Ford Coppola, Daniel Craig, Daniel Day-Lewis, Tom Hanks, Harrison Ford med mange flere.
Er man ikke fan af skønmalerier, kunne der vente en anden, mere kritisk dokumentar, som reviderer instruktørens forfængelige sider og tendens til at lade andre gøre det hårde arbejde, ude i horisonten. ‘Easy Riders, Raging Bulls’ om 70’ernes New Hollywood og ‘The Men Who Would Be King’ om tiden som stifter af selskabet DreamWorks er to bøger, som rummer en masse slibrig og mindre forskønnet materiale om vidunderbarnet Spielberg.
Læs også: Få første glimt af Steven Spielbergs storstilede sci-fi-eventyr ‘Ready Player One’ i ny trailer