Nicolas Winding Refn lancerer sin egen streamingtjeneste

Nicolas Winding Refn lancerer sin egen streamingtjeneste
Nicolas Winding Refn. (Foto: Kia Hartelius/Soundvenue)

Nicolas Winding Refn arbejder ikke kun på sin kommende tv-serie ‘Too Old to Die Young’ om Los Angeles’ underverden. I går løftede han sløret for sit kommende projekt, og det er ret overraskende et kurateret website, der byder på glemte filmperler, dybdegående featureartikler, fotografier og andre former for kunst – tilmed ganske gratis.

Winding Refn præsenterede siden byNWR.com på Lumière-filmfestivalen i Lyon, hvor han beskrev den som »en uforfalsket kulturel motorvej af kunst, [som vil] skabe en moderne idé om, hvad film vil blive«.

Sitets udmelding lyder som følger:

»byNWR deler Nicolas Winding Refns passion for det sjældne, det glemte og det ukendte, mens siden puster nyt liv ind i det kulturelt pirrende og indflydelsesrige«.

Hver måned vil man kunne opleve en nyrestaureret film, som sitets originale indhold bygges op om, og som bliver kurateret af gæsteredaktører.

Sitet åbner til februar med programmet ‘Regional Renegades: Exploitation Gems from the Southern USA’, der bliver kurateret af Jimmy McDonough. Og i bedste Refn-stil kommer det første tema til at inkludere Bert Williams’ lowbudget horrorfilm ‘The Nest of the Cuckoo Birds’ og en nyrestaureret udgave af ‘Shanty Tramp’.

Læs også: At være Nicolas Winding Refn

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af