Mortys rolle i ‘Rick and Morty’ gennemanalyseret i højpandet YouTube-video

Det er blevet tid til at spænde fedoraen, for nu har du brug for din ‘højere end gennemsnittet’-IQ for at følge med.

For YouTube-kanalen ScreenPrisms analyse af Mortys karakter i ‘Rick and Morty’, bliver hurtigt en anelse højpandet og vil unægteligt dele vandene i pruttehumor-fans og nørder.

Ikke desto mindre har ScreenPrism fundet nogle interessante pointer frem omkring Rick og Mortys relation, der ikke bare lader Morty udgøre seernes menneskelige, empatiske holdepunkt. Først og fremmest fokuserer videoen på, at titelkaraktererne er to dele af en hel, men går også et spadestik dybere og inddrager eksempelvis Ødipus-myten som eksempel på, at det formodentlig ikke bare bliver et twist at Morty er en yngre Rick.

Konklusionen er, at Rick har mere brug for Morty end omvendt. Men det kommer Rick nok aldrig til at indrømme.

Læs også: ‘Rick and Morty’-skaber forklarer den dybereliggende, religiøse mening bag serien

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af