Chris Evans, Millie Bobby Brown og resten af Hollywood overdænger mobbeoffer med støtte

Puha, den kan godt være hård at starte ugen på: En stærk video af en ung, amerikansk mand, der med tårerne trillende ned ad kinderne forsøger at forstå, hvorfor folk i hans skole mobber ham, er gået viralt henover weekenden.

Drengen, der hedder Keaton Jones, er fra Knoxville, Texas og forklarer i videoen sin mor Lakyn Jones, hvordan han bliver overhældt med mælk i frokostpausen. Til gengæld modtager han lige nu støtteerklæringer fra hele Hollywood og omegn – og tilmed en invitation til gallapremieren på sommerens ‘Avengers’-film.

Du kan se videoen herunder, men sørg for at have Kleenex i nærheden.

Videoen fik for alvor opmærksomhed, da hele USAs Captain America Chris Evans delte den på Twitter, sammen med en opmuntrende besked til Keaton.

Rigtig mange af hans Hollywood-kolleger stemte i koret og trådte til med støtte, blandt andre Millie Bobby Brown, Mark Hamill, Mark Ruffalo og Patricia Arquette.

Også fra musikbranchen var der masser af varmende hilsner.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Flere lokale sportsstjerner har ligeledes rakt en hånd frem til familien med tilbud om billetter og meet and greets. Så måske bliver julen alligevel god nok for Jones og hans mor.

Læs også: Chris Evans er alt andet end patriotisk superhelt i falsk trailer til hverdagsdramaet ‘Dennis’

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af