Peter Jacksons næste projekt er en Første Verdenskrig-dokumentar med digitalt rensede klip

Peter Jacksons næste projekt er en Første Verdenskrig-dokumentar med digitalt rensede klip
Peter Jackson i 2015 i forbindelse med åbningen af et museum til ære for New Zealand og Australiens deltagelse i Første Verdenskrig. (Foto: Hagen Hopkins/Getty Images)

Efter The Battle of Five Armies kommer The Great War – i hvert fald i Peter Jacksons produktionsplan. I forbindelse med førstnævnte slag, som udgjorde finalen i ‘Hobbitten’-trilogien udnyttede Peter Jackson nye filmteknologier og digitale værktøjer til fulde. Samme behandling skal sidstnævnte – Første Verdenskrig – nu have.

Peter Jackson var altså det oplagt valg som troldmand, da Første Verdenskrigs-produktionsselskabet 14-18 Now og det britiske Imperial War Museum ville lave en ny dokumentar om krigen af digitalt optimerede filmstrimler. Det er det projekt, som Peter Jackson løfter sløret for i annonceringen herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

De små bidder, der bliver vist med annonceringen, rykker umiddelbart forventningerne i vejret for den visuelle del af projektet. Dokumentaren fokuserer på de skæbner, der tog del i slagene og mærkede krigens meningsløse gru direkte på egen krop, fremfor de strategiske aspekter af krigsførelsen.

Dokumentaren får en begrænset biografpremiere i England og på BBC One, mens der endnu ikke er lagt planer for en videre distribution.

Læs også: Peter Jackson står bag ny film – se traileren til ‘Mortal Engines’ med actionfyldt steampunk

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af