Chadwick Boseman spiller ‘Black Jeopardy’ som T’Challa i virkelig sjov ‘SNL’-sketch

Chadwick Boseman var aftenens vært på ‘Saturday Night Live’, hvor han udover en overbevisende åbningsmonolog også medvirkede i flere sketches, der næsten alle centrerede om gigasuccesen ‘Black Panther’.

I et af aftenens absolut sjoveste indslag spillede Boseman ‘Black Jeopardy’ i karakter som T’Challa, kongen af Wakanda. Her gik det helt galt, da den noble T’Challa-karakter fik øjnene op for kulturforskellene mellem USA og (det fiktive) Wakanda.

Mens den afrikanske superheltekonge havde svært ved at forstå, at det amerikanske politi ikke altid vil en det bedste, og at universiteter ikke er gratis, fik han endelig fat i konceptet til sidst, da han skulle svare på, hvorfor hvide mennesker ikke kan finde ud af krydre deres kartoffelsalat ordentlig.

Hele sketchen kan ses i videoen ovenfor, men Bosemans åbningsmonolog kan ses herunder.

Læs også: Se en gravid Cardi B spille ‘Bodak Yellow’, ‘Bartier Cardi’ og ‘Be Careful’ hos ‘SNL’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af