Det er 37 år siden, Sylvester Stallone første gang skød fjender ned som Rambo i ’First Blood’. Nu gør den 72-årige Stallone klar til at afslutte serien i filmen med den passende titel ’Rambo: Last Blood’.
I den nye trailer ser vi Rambo, som har trukket sig tilbage på en ranch, blive nødt til at rejse sig fra gyngestolen, spænde sin bue, slibe sin kniv og tage på ét sidste hævntogt i Mexico. Sin alder til trods ser han ud til at være i topform, og traileren skorter ikke på vold og eksplosioner, mens Billy Ray Cyrus-versionen af ’Old Town Road’, af alle sange, spiller i baggrunden.
Stallone har, som med de tidligere ’Rambo’-film, selv skrevet manuskriptet. Filmen instrueres af Adrian Grunberg, der også har arbejdet på ’Narcos’ og ’Narcos: Mexico’ og er altså det femte og sidste kapitel om Rambo.
’Rambo: Last Blood’ får premiere 19. september.
Læs også: To nye danske film sætter spot på unge vrede mænd, der kigger på unge vrede mænd