‘South Park’ får kritik for »transfobisk« afsnit

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den altid provokerende ’South Park’ har i denne uge startet debat med afsnittet ’Board Girls’, hvor en mandlig sportsudøver stiller op til en konkurrence efter at have identificeret sig som kvinde i to uger.

I centrum for konkurrencen står karakteren Strong Woman, der også fungerer som viceinspektør på South Park Elementary og er gift med skolens inspektør, PC Principal. Han er, som navnet antyder, rektor med fokus på politisk korrekthed, men bliver som hvid cismand ofte overtaget af sin toksiske maskulinitet.

Strong Woman bliver spurgt, hvad hendes holdning er til transatleter, til hvem hun annoncerer sin støtte i bedste politisk korrekte ånd. Derefter introduceres karaktereren Heather Swanson, der er nyligt udsprunget som transkvinde. Dog ligner hun mest af alt et muskelbundt af en mand. Men alt tyder også på, at Swanson er modelleret efter den afdøde amerikanske wrestler Randy Savage, der også gik under tilnavnet Macho Man. Det blev hurtigt påpeget på Twitter:


Da en reporter spørger, om det kun er for at deltage i konkurrencen, at Swanson har skiftet køn, er tilbagemeldingen klar og en tydelig stikpille til den politiske korrekthedskultur:

»Jeg er her ikke for at tale om min transition, jeg er her for at sparke noget fucking røv«.

Afsnittets skildring af transpersoner har ikke overraskende vakt vrede. Det har aldrig været i ’South Park’s ånd at træde varsomt omkring sensitive emner, hvilket de bestemt heller ikke gør i denne omgang.

I sidste ende vinder den Savage-inspirerede Swanson konkurrencen, og Strong Woman viser sig at være selvsammes ekskæreste. Swanson og PC Principal er næsten ved at komme op og slås, og til sidst kalder konkurrencevinderen inspektøren for »transfobisk«.

Rachel McKinnon, som er en transkønnet verdensmester i banecykling, kalder på Twitter afsnittet for transfobisk og dovent:


»Jeg er ikke udpræget vred over ’ South Park’-episoden. Ja, den er transfobisk. Ja, den er doven. Ja, den tager del i at skade transkvinder og -piger. Men de er dovne og irrelevante i stigende grad. Fuck, ’Futurama’ lavede den samme åndssvage fortælling i 2003. Transfober har ikke nogen nye jokes«.


Hun fortsætter med en opfordring om, at folk stopper med at se ’South Park’:

»’South Park’ har været dybt transfobisk hele vejen igennem. Det her er ikke deres første eksplicit transfobiske plotlinje. Det kommer ikke til at være deres sidste. Stone og Parker er transfober. Skriv dem ud. Ignorer deres dovne serie«.

Læs også: To år efter #MeToo: Serierne sender et sidste liderligt suk for de gamle rige røvhuller

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af