OPRÅB. Det var en regulær feberredning, da CPH:DOX-festivalen måtte aflyse årets udgave på grund af coronakrisen, men gik i gang med at rejse en lynsnar online-erstatning af asken.
Holdet har siden midten af sidste uge arbejdet i døgndrift på at overtale producenter og instruktører til at vise deres film på nettet frem for i biografen og at finde en teknisk løsning, der kunne gøre det muligt.
Nu er resultatet ude: Cirka 40 film serverer festivalen digitalt fra på onsdag, og derudover har de på imponerende vis banket et live-element på benene i form af 15 online-talks, heriblandt en ventet samtale med Edward Snowden.
CPH:DOX har leveret mirakel efter mirakel på deres vej mod at blive en af verdens tre væsentligste dokumentarfestivaler siden grundlæggelsen i 2003 og mod at gøre dokumentarfilmen cool, ja nærmest til en folkesport, hvilket var helt utænkeligt for 20-30 år siden. I dag er det årets vigtigste filmbegivenhed på dansk jord.
Og nu gør de det altså igen: Skaber mirakler med en impromptu-udgave, der allerede har givet genlyd i det internationale filmmiljø, og som måske kan inspirere festivalverden også på den anden side af krisen.
Samtidig skal der ikke herske nogen tvivl om, at en dybt alvorlig nødsituation har ramt festivalen, der er stærkt afhængig af billetindtægter for at få økonomien til at løbe rundt fra år til år. I 2019 slog CPH:DOX rekord med 114.400 besøgende.
Et særligt fællesskab – nu på nettet
Nu skal de indhente noget af det tabte ved at sælge dokumentaroplevelser på nettet, 45 kroner per film.
Og der er ingen grund til at være naiv: Det bliver en hamrende svær opgave at få danskere i hundredtusindvis til at svinge kreditkortet for dokumentarfortællinger i dagligstuen.
Streamingmodellen er nemlig stik modsat meget af det, CPH:DOX har haft så stor succes med at skabe: Et fællesskab. CPH:DOX handler om at være sammen om filmene, om følelserne, om de problematikker, der bliver rejst. De har formået at gøre festivalen mere end de enkelte film til oplevelsen i sig selv, og de har formået at flytte filmene ud af lærredet, at gøre film til en ekstrovert oplevelse. De har skabt en fest. De gjorde det live.
Nu skal de forsøge at overføre kollektivet, fornemmelsen af at være på DOX, til landets hjemmebiografer. Pludselig konkurrerer man med ’Love Is Blind’ og ’Løvens hule’, alle de nemme og bekvemme streamingvalg vi alle sammen foretager oftere, end vi måske vil indrømme. Fra det magelige sofadyb er det sværere at tage tilløb til den eventyrlyst, der er så indgroet en del af en filmfestival. Og mens krisetider gennem historien ofte har afstedkommet et eskapistisk underholdningsforbrug, står CPH:DOX for det modsatte: For substansen, fordybelsen, for alt det, der går uforfærdet i clinch med virkeligheden.
CPH:DOX skal have penge op af lommerne fra danskere, der måske i forvejen føler, at de betaler til alt for mange streamingtjenester. Til gengæld er københavnereventen i år for første gang en landsdækkende begivenhed. Fra Nexø til Nørresundby – alle kan være med. Og festivalen har brug for alle os filmelskere mere end nogensinde. Dens overlevelse kan stå og falde med vores opbakning.
Kulturelt samfundssind
Heldigvis behøver du dog ikke bruge dine isolationsaftener på CPH:DOX for deres skyld. Gør det for din egen. Hvorfor?
Tre gode grunde:
Grund 1: Dokumentarfilmene står for perspektiv og dybde i en tid af fake news, hurtige overskrifter og en horde af selverklærede eksperter i twittersfæren. De seneste tre aftener, hvor jeg har smugkigget på DOX-programmet, er jeg blevet klogere på Grønland (’Kampen om Grønland’), Rusland (’Citizen K’) og Rumæniens (’Collective’) samtid, end hvad et års forbrug af hurtigere nyheder kunne gøre.
Og – nu er vi nået til Grund 2 – det har været en udpræget fornøjelse! CPH:DOX-filmene er generelt nøje udvalgte, ikke blot fordi de behandler et vigtigt emne, men fordi de er markante filmoplevelser. Stramme, velfortalte, overraskende. Lykken er at blive underholdt, mens man bliver oplyst.
Det fører os til Grund 3: Når vi i disse dage ser, at virusrelaterede titler som ’Contagion’, ’Outbreak’ og ’Pandemi’ bonger ud på streamingtjenesterne, illustrerer det, at virkelighedsflugt ikke er den eneste vej ud af mørke tider. Måske er der i en undtagelsestilstand som denne blot behov for mere engagement i virkeligheden. CPH:DOX har altid haft en aktivistisk vinkel: De vil være med til at forandre verden, ikke kun afspejle den. Og filmene i deres program har potentiale til at forandre dig. Seriøst.
Men hvad skal man så se under årets CPH:DOX? Vi følger de næste dage op med guides til festivalens program samt masser af anmeldelser. Men endnu bedre: Gå selv på opdagelse! Det bedste ved en hvilken som helst festival er at blive taget på sengen af noget, man ikke anede, hvad var, før man stod over for det.
Man taler meget om samfundssind i disse dage. Nu er det tid til at vise kulturelt samfundssind. Det sker på cph:dox.dk.
CPH:DOX’ onlineprogram løber 18.-29. marts.