Bestselleren ‘Normal People’ kommer som serie – se den dampende hede trailer

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den engelske forfatter Sally Rooneys bedstsælgende roman ‘Normal People’ tog læsere verden over med storm forrige år, og nu er historien om de to forvirrede elskende Marianne og Connell blevet til en serie fra Hulu (selskabet, der også gav også ‘A Handmaid’s Tale’).

I ‘Normal People’ hooker smarte Connell (Paul Mescal) i al hemmelighed op med outsideren Marianne (Daisy Edgar-Jones) i highschool, og herfra følger man duoens bittersøde, sexede on/off-forhold igennem en årrække – ikke ulig en anden bedstsælgende engelsk roman, ‘One Day’, der i 2011 blev filmatiseret af vores egen Lone Scherfig.

Serien – hvis trailer oser af begær og frustrationer – er instrueret af Lenny Abrahamson (‘Room’) og skrevet af Rooney selv i samarbejde med Alice Birch (‘Succession’) og Mark O’Rowe (‘Broken’).

‘Normal People’ lander på Hulu 29. april, men en dansk premieredato er endnu ikke fastsat.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af