Okay – Christopher Nolan tillader faktisk stole under sine optagelser

Okay – Christopher Nolan tillader faktisk stole under sine optagelser
Christopher Nolan omkring premieren på 'Interstellar' i 2014. (Foto: Frazer Harrison/Getty Images)

Det skabte overskrifter i går (agurketid i filmland, much?), da Anne Hathaway fortalte, at Christopher Nolan bandlyser stole på sine sets ud fra devisen, at hvis folk sidder ned, så arbejder de ikke.

Helt så slemt står det dog ikke til, understreger instruktørens talsperson Kelly Bush Novak nu over for Indiewire:

»For at slå det fast så er de eneste ting bandlyst fra settet mobiltelefoner (det lykkes ikke altid) og rygning (det lykkes altid)«, siger hun.

»De stole, Anne refererede til, er de instruktørstole, der står rundt om videomonitoren, placeret der ud fra hierarki og ikke fysiske behov. Castet og holdet kan side hvor som helst og når som helst de har brug for det, og de gør det ofte«.

Så er det på plads.

Christopher Nolans ‘Tenet’ får – tyder det på foreløbigt – premiere 12. august.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af