Soundvenue Forpremiere: Den hæsblæsende politifilm ‘Shorta’ med besøg fra holdet bag

Soundvenue Forpremiere: Den hæsblæsende politifilm ‘Shorta’ med besøg fra holdet bag
Simon Sears, Jacob Lohmann og Tarek Zayat i 'Shorta'.

Opdatering: Da arrangementet hurtigt blev udsolgt, har vi åbnet endnu en sal samme aften i Empire Bio kl. 19.30. Der vil ikke være q&a med filmholdet til ekstravisningen. Køb billetter HER.

Efter månedsvis med raceprotester i USA og udtalelser om, at der ingen racisme findes i Danmark, stempler debutanterne Frederik Louis Hviid og Anders Ølholm ind med ‘Shorta’, der med en uafrystelig åbning øjeblikkeligt leder tankerne hen mod mordet på George Floyd.

‘Shorta’ er et eksplosivt ridt, der lægger sig i forlængelse af nyere tids hæsblæsende danske genrefilm som ‘Underverden’, men som alligevel er helt sin egen.

Om få uger får filmen premiere på den prestigefyldte Venedig Film Festival, og kort efter har vi fornøjelsen af at byde velkommen til den første visning på dansk grund.

Soundvenue præsenterer ‘Shorta’ i Empire Bio med efterfølgende q&a med filmens to instruktører, Frederik Louis Hviid og Anders Ølholm, samt to af hovedrolleindehaverne, Simon Sears og Tarek Zayat.

Filmen følger de to politibetjente Jes (Simon Sears) og Mike (Jacob Lohmann), der bliver jaget vildt i en fiktiv ghettoforstad til København, da en ung mand med indvandrerbaggrund dør efter en fiksering i politiets varetægt.

Der er associationer til både ‘Training Day’ og franske ‘Les Misérables’, når den retskafne betjent Jes bliver sat til at holde øje med den løse kanon Mike, der sender racistiske bemærkninger til højre og venstre, mens han bevidst opsøger konfrontationer i ghettoen.

Køb billet HER – og tilmed dig Facebook-event HER.

Soundvenue Forpremiere: ‘Shorta
15. september kl. 20
Empire Bio i København

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af