Godt nyt til utålmodige ’Avatar’-fans: »Vi er 100 procent færdige med ’Avatar 2’«

Godt nyt til utålmodige ’Avatar’-fans: »Vi er 100 procent færdige med ’Avatar 2’«
Den første 'Avatar' fra 2009.

Nu er der endelig godt nyt til alle ’Avatar’-fans, der har måtte vente et helt årti på at verdens mest succesfulde biograffilm skulle få sine fem (!) omtalte efterfølgere.

Ifølge Deadline kan blockbuster-instruktøren James Cameron efter utallige forsinkelser nemlig bekræfte, at de to første film i rækken er tæt på at være i hus:

»Vi er 100 procent færdige med ’Avatar 2’ og cirka 95 procent færdige med ’Avatar 3’«, fortalte Cameron på en videokonference fra optagelserne i New Zealand.  

Derudover kunne han fortælle, at produktionsholdet arbejder hårdt på optagelserne til resten af den über-hypede franchise.

I første omgang skyldtes forsinkelserne, at Disney havde for mange gigantfranchises i luften på samme tid, hvorfor ’Star Wars’ og ’Avatar’ må kæmpe om premieredatoerne det næste årti. Derefter blev premieren skudt igen med et år på baggrund af omfattende coronaforsinkelser under optagelserne.

’Avatar 2’ står nu til en premiere 16. december 2022 og ’Avatar 3’ 20. december 2024, imens den fjerde og femte film forventes at ramme det store lærredet i 2026 og 2028.

Om alt går vel.

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af