Robert Pattinsons bedste præstationer rangeret – og to bizarre lavpunkter

Robert Pattinson er gået fra teen dream-prugelknabe i ’Twilight’-franchisen til anerkendelse som en af vor tids mest interessante og kompromisløse skuespillere, hvis rollevalg konstant overrasker. Lige nu er han biografaktuel i ’Tenet’ og til næste år får vi ham som kappeklædt hævner i ’The Batman’. Midt imellem de to blockbusters rangerer vi her hans bedste roller indtil videre.
Robert Pattinsons bedste præstationer rangeret – og to bizarre lavpunkter
Robert Pattinson i 'High Life'.

De bedste nr. 6: ‘High Life’

I den mere afdæmpede ende af Pattinsons imponerende spændvidde, finder man rollen som Monte i den franske auteur Claire Denis’ engelsksprogede debut, ’High Life’ – en meditation over instruktørens faste temaer som isolation, tid og hukommelse.

Monte befinder sig ombord på et rumskib i deep space, på vej mod det nærmeste sorte hul. Han er dog ikke en heltemodig astronaut men et udskud, der afsoner en dødsdom på rumskibet, som skal udvinde energi fra det sorte hul.

Pattinson er det følelsesmæssige anker i Denis’ kliniske blik på menneskelige drifter, hvor særligt scenerne med hans datter, som undfanges på den lange rumrejse, er fremragende. Men det er i de lange passager, hvor Pattinson er eneste person i billedet, at han virkelig fastslår sin gudsbenådede screen presence – hele tiden med en ulmende vrede og eksistentiel angst i blikket, forurettet over at være hensat til et liv som rumaffald og at have bragt et barn til en følelseskold, umenneskelig verden.

Kan lejes på Viaplay, Blockbuster og iTunes.

Robert Pattinson i ‘Twilight’.

De bedste nr. 5: ‘Twilight’

Vampyrens forbandelse til et evigt liv i skyggerne var vand i forhold til den hån, Robert Pattinson i en årrække blev udsat for i kølvandet på ’Twilight’-franchisens enorme succes, der (for udenforstående) stemplede ham som lidet andet end Hollywoods seneste pretty boy. Ikke ulig, hvordan mange på samme vis afskrev Leo efter ’Titanic’s mainstreampopularitet (for man kan jo ikke både være et hit med tøserne og spille seriøst skuespil, det er klart…).

’Twilight’-shamingen kom dermed desværre også til at distrahere en kende fra den fremragende præstation, Pattinson leverer i den første, absolut mest vellykkede film fra 2008, der til dato ikke er uden en vis melankolsk poesi. Skuespilleren har rebel without a cause-charme sivende ud af porerne, og afslører en underspillet komisk flair, der i kombination med karakterens eksistentialistiske afmagt giver den postkortperfekte vampyr flere lag end først antaget.

Hvis bare det dog var blevet ved den ene film …

Kan ses på Netflix og HBO Nordic.

Robert Pattinson i ‘The Lost City of Z’.

De bedste nr. 4: ’The Rover’ og ’The Lost City of Z’

Sikke noget snyd, tænker du måske. Men selvom Pattinsons præstationer i David Michôds dommedagsfortælling ’The Rover’ og James Grays undervurderede ’The Lost City of Z’ ikke just er filmiske tvillinger, så er begge gode birolleeksempler på skuespillerens uforlignelige evne til at tyvstjæle en film fra hovedpersonen. Og det hvad end han taler som et vandfald eller dårligt ytrer fem sammenhængende ord.

I australske ’The Rover’ er Pattinson den enfoldige kriminelle Rey, hvis kumpaner lader ham i stikken efter et biltyveri. Bilens rasende ejer, Eric (Guy Pearce), trækker Rey med sig igennem udørkenen, og Pattinson er ynkelig, fortabt, snavset og socialt akavet som udskuddet, der hutler sig igennem tilværelsen – blottet for selv en mikroskopisk snert af den elegante swagger, skuespilleren så naturligt lægger for dagen i ’Tenet’.

Guy Pearce of Robert Pattinson i ‘The Rover’.

Ligeså kamæleonsk er Pattinson i Grays eventyrfilm, hvor han agerer Charlie Hunnams mystiske følgesvend på opdagelsesrejsen ind i Amazonas jungle i 1920’erne (baseret på en virkelig historie). Jovist, fuldskægget hjælper på forklædningen, men som Henry Costin er Pattinson på én gang mere tilbagetrukket og gådefuld, end vi har set ham før.

Det er en performance, der giver Hunnam (i helterollen, man sagtens kunne have set Pattinson i) solid support, samtidig med, at den efterlader os med tusinde spørgsmål.

’The Rover’ kan lejes på iTunes og Blockbuster. ’The Lost City of Z’ kan lejes på Viaplay, Blockbuster og ses gratis på Filmstriben.

Robert Pattinson i ‘Cosmopolis’.

De bedste nr. 3: ’Cosmopolis’

Der er noget nærmest sadistisk over at forestille sig de tusindvis af håbefulde ’Twilight’-fans, der fik sig en gevaldig overraskelse, da de så Robert Pattinsons første grænsesøgende indierolle som Eric Parker – inkarnationen af den rigeste én procent – i David Cronenbergs ’Cosmopolis’.

Der er langt fra Pattinsons charmerende vampyr til hans portræt af den iskolde milliardær, som vi følger over én dag, mens hans forretningsimperium og privatliv styrter sammen om ørerne på ham under en højspændt limousinetur gennem New Yorks gader.

Pattinson spiller Parker som et uigennemskueligt rovdyr i sine drifters vold og samtidig beviser han, at han ikke skyr mærkelige udfordringer – som at få en prostata-undersøgelse, mens han snakker forretninger med en kollega. 

Kan ses på Filmstriben, Amazon Prime og iTunes.

Robert Pattinson i ‘The Lighthouse’.

De bedste nr. 2: ‘The Lighthouse’

Robert Pattinsons årelange flirten med arthouse kulminerede i Robert Eggers feberdrøm ’The Lighthouse’ om to fyrtårnspassere, der langsomt bliver gale på en isoleret, gold klippeø i det stormfulde hav ud for New England anno 1890.

Pattinson går planken ud som den unge opportunist Winslow, der begærer det, han ikke kan få: Den mystiske lyskilde på toppen af fyrtårnet – det ultimative fallossymbol – som søulken Thomas (fremragende Willem Dafoe) bevogter med hård hånd. Pattinson spiller med en komplet uforudsigelig, dyrisk vildskab og svinger mellem tilbageholden kalkule og himmelråbende galskab.

Samtidig viser han – modsat så mange andre store Hollywood-stjerner – at han ikke er for fin til at blive beskidt, når han får sin daggamle afføring i hovedet og raller rundt på gulvet i det lille fyrtårn under sine natlige fuldemandsture, som Pattinson gik fuld method på, da han drak sig sanseløst beruset under optagelserne.

Det kunne let være blevet for meget, men i Winslows freudianske brydekamp med sine latente drifter og sit beregnende overjeg formår skuespilleren at give et uforglemmeligt portræt af en psyke i opløsning.

Kan lejes på Blockbuster.

Robert Pattinson i ‘Good Time’.

De bedste nr. 1: ’Good Time’

Der er ingen vej uden om Pattisons kompromisløse præstation som Connie i Safdie-brødrenes hæsblæsende ridt gennem New Yorks underverden, ’Good Time’ – rollen, der sikrede skuespilleren jobbet som maskeret hævner i Matt Reeves’ ’The Batman’ og stadfæstede hans talent for bestandig.

Sammen med sin evnesvage lillebror Nick (spillet af Benny Safdie selv) begår Connie det værste filmkup siden Al Pacino i ’Dog Day Afternoon’. Det er næsten komisk, når farvepatronen springer i tasken og de to brødre må spæne for livet med politiet på nakken – indtil Nick løber direkte ind i en glasdør og bliver anholdt.

Ingen som Safdie-brødrene formår at skrive helstøbte, usympatiske hovedroller, som man alligevel ender med at holde med, uanset hvor meget de fucker op. Og Pattinson får alle nuancerne i modsætningsfyldte Connie til at synge, når han både viser karakterens kærlighed til broren, som han sætter sig for at redde fra et liv bag tremmer, og hans manipulerende væsen, der slår ind som overlevelsesinstinkt, når det virkelig ser sort ud.

Connie er en rotte fanget i storbyens labyrintiske gader, en nasserøv på samfundets bund. Men også en kærlig storebror, der mest af alt vil hjælpe sin mentalt handicappede bror til et normalt liv uden stigmata. Det er en hverdagsgrå skæbne, man næsten aldrig ser på lærredet – og som man med garanti aldrig glemmer.

Kan ses på Netflix.

Pattinson og Kristen Stewart i ‘Breaking Dawn Part II’.

Værst: ’Twilight: Breaking Dawn Part II’

Hvor Pattinson i ’Twilight’ gav inciterende liv til en levende død, virker han selv til at have opgivet ævred i den sidste del af franchisen (hvor tre bøger på magisk boxoffice-leflende vis blev til fire stadigt længere film).

Måske var det fordi, ’Twilight’-hypen på det tidspunkt havde drænet ham (forståeligt).

Måske var det fordi, hans forhold til medspilleren Kristen Stewart havde været igennem både et meget offentligt utroskabsdrama og et efterfølgende mistænkeligt PR-belejligt tilgivelses-hookup (i tide til premierens røde løber, hurra!). Formentlig begge dele og mere til.

I hvert fald har Pattinson aldrig leveret en så flad præstation som i ’Breaking Dawn Part II’, hvor han mest af alt ligner en mand, der er blevet hevet skrigende ud fra sit skjul under dynen for at få plastret uskøn hvid makeup i fjæset og bedt om at kigge sin ekskæreste dybt i øjnene foran et par hundrede millioner mennesker og lade som om, at alt er røde roser og true blood love.

Stakkels Rpatz, som man sagde i 2012.

Kan lejes på Blockbuster.

Robert Pattinson i ‘The King’.

Værst: ’The King’

Okay, der er delte meninger om, hvorvidt Pattinsons tøjleløst gakkede præstation i Netflix-floppet ’The King’ er gal eller genial. Vi er selv på vippen – men til gengæld kan der ikke herske tvivl om, at skuespillerens fjollede franske prins er den grågrumsede ørkenvandring af en films mest kulørte indslag.

’The King’ genforenede Pattinson med David Michôd, og som i ’The Rover’ får skuespilleren mulighed for at udforske de mere, eh, alternative hjørner af talentet. Hvorvidt det så også var tiltænkt, at Pattinson skulle spille som var han med i en helt anden film ­– ’Monty Python og de skøre riddere’ – og derigennem i endnu højere grad udstille ’The King’s selvfede svulstighed er tvivlsomt.

Stakkels Timothée Chalamet, hvis mutte teenage-weltschmerz pludselig fremstod ufrivilligt komisk overfor Pattinsons satirisk affekterede freestyle.

Kan ses på Netflix.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af