De 10 bedste komedier på Netflix lige nu

Netflix svømmer over med komedier, og det kan være sin sag at skille fuser fra festfyrværkeri. Vi har taget udfordringen op og præsenterer her de sjoveste komedier på streamingtjenesten. Fra de virkelig grove til de oversete og kultklassikerne.
De 10 bedste komedier på Netflix lige nu
Will Ferrell og Rachel McAdams i ‘Eurovision: Fire Saga Story’. (Foto: Elizabeth Viggiano/Netflix)
STREAMING TOGETHER

Har du tjekket vores ugentlige podcast om de mest opsigtsvækkende serier og film på streamingtjenesterne? Den hedder SOUNDVENUE STREAMER, og du kan lytte med i din podcast-app, Spotify eller HER.

‘Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga’

Forventningerne til Will Ferrells melodigrandprix-komedie var til at tage og føle på forud for Netflix-premieren, men at filmen simpelthen skulle gå hen og blive en af de sjoveste i nyere tid, var alligevel en velkommen overraskelse (måske især for de seere, som ellers ikke vanligt favner amerikanernes absurd-komik!).

Ferrell – som i virkeligheden er svensk gift og derfor har et nært forhold til melodigrandprix-hypen – har både skrevet, produceret og spiller hovedrollen som den islandske sanger Lars Ericssong, der spiller i bandet Fire Saga sammen med barndomsveninden og crushet Sigrit (evigt seværdige Rachel McAdams). Duoen er rent ud sagt ringe – selv efter melodigrandprix-standarder, sorry – men drømmer alligevel om at kvalificere sig til Eurovision. Og efter en række groteske hændelser er de pludselig Islands eneste bud.

Filmen tager tykt pis på Eurovision-klicheerne, men den er ikke det ondskabsfulde take-down, som melodigrandprix-fans måske havde frygtet. Tværtimod er komedien gennemsyret af oprigtig kærlighed til »genren« og konkurrencens formål: At hylde tolerance og samle nationer i fællessang.

Thank you for the music, Ferrell!

PS: Du får aldrig Fire Sagas folkelige storhit ‘Jaja Ding Dong’ ud af hovedet igen…

‘Bridesmaids’.

‘Bridesmaids’

Der er komediefilm, og så er der kvindekomediefilm.

Den forestilling var dominerende i Hollywood i årtier, hvor kønsspecifikke markedsføringskampagner af sidstnævnte kategori syntes at have været gennemsyret af en konsekvent antagelse af, at mandlige publikummer alligevel ingen interesse har i sjove kvinder. Mænd fremtryller boxofficehits ved at slå plat på deres liderlighed og klodsede drengerøvsopførsel, mens kvinder på slap line er anderledes »skingre«.

Men så kom ’Bridesmaids’.

Paul Feigs grovkornede og overraskende varme skildring af to BFF’s, hvis tætte relation slår sprækker, revitaliserede slet og ret genren og åbnede branchedøren på vid gab for et nyt kuld af kvindelige komikere med Kristen Wiig, Melissa McCarthy og Maya Rudolph som spydspidserne, der rakte hånden ud til Lena Dunham, ’Saturday Night Live’-geniet Kate McKinnon og komiker Amy Schumer.

Røvballehumoren overskygger aldrig karakterens basale menneskelighed eller stereotypificer deres kvindelighed, som inferiøre komediefadæser har for vane. Wiig og McCarthy sked i deres couture, men de sked aldrig på publikum.

Kumail Nanjiani og Zoe Kazan i ‘The Big Sick’.

‘The Big Sick’

Den romantiske komedie fik en kærkommen saltvandsindsprøjtning i 2017 af hylende morsomme ’The Big Sick’, der skolede samtlige klæge sick flick-film fra de senere år i fræk selvironi og sygesengsamoriner med et jordnært, virkelighedstro twist. Filmen er således baseret på manusduoen og ægtefællerne Kumail Nanjiani og Emily V. Gordons egen historie, og førstnævnte indtog selv hovedrollen over for overmåde charmerende Zoe Kazan som Emily, der pludselig bliver ramt af en mystisk sygdom og lægges i koma.

Så langt, så sæbeopera-agtigt tænker du måske, men ’The Big Sick’ er alt andet end klichetynget, når den udforsker stand-up-komikeren Kumails forhold til de nye svigerforældre – scenestjælerne Holly Hunter og Ray Romano – og ikke mindst hans egen families ihærdige forsøg på at matche ham med en række potentielle indiske kærester.

Kulturforskellene mellem Kumail og Emilys verdner giver ’The Big Sick’ anledning til at tage aktuelle samfundspolitikker under kærlig behandling med et lige dele satirisk og sjældent nuanceret vid – ikke ulig Netflix-serien ’Master of None’ – og Kumail Nanjiani spiller veloplagt på sin baggrund som ikketroende andengenerationsindvandrer i det post-9/11-muslimforskrækkede USA. ’The Big Sick’ er en kærlighedshistorie for og af sin samtids hovedrystende diskrepans mellem blomstrende fordomme og politisk korrektheds-pavernes tyranni – og den mest ærlige romance i årevis.

‘Vampires vs. The Bronx’.

‘Vampires vs. The Bronx’

Når hvide hipsters med stofnet på armen pludselig invaderer ens kvarter, så ved man som sort, mindre priviligeret knægt, at gentrificeringen snart vil fortære de originale forretningsdrivende og indbyggere. Med fed streg under »fortære«, hvis de hvide indtrængende tilmed viser sig at være… vampyrer.

Det er præmissen for instruktør og manuskriptforfatter Osmany Rodriguez’ smågeniale Netflix Original-film, der spinder gysersatire og komik over koloniseringssymbolik – og krydrer værket med rigeligt af vampyrreferencer til ‘Blade’ (der bliver en slags manuel for Bronx-drengene) og stumfilminstruktøren bag ‘Nosferatu’, F. W. Murnau.

Tænk ‘Stranger Things’ møder, well, ‘Blade’ og ‘Attack on the Block’, og du har opskriften på en perfekt underholdende filmaften.

John Cleese, Michael Palin og Graham Chapman (som også spiller Brian) i ‘Life of Brian’.

‘Life of Brian’

And now for something completely different… Den engelske komediegruppe Monty Pythons alternative Jesus-fortælling er en af de mest veloplagte religionssatirer i filmhistorien til dato, og dens gakkede spidning af kristent hysteri og dobbeltmoral, venstreorienteret pleaser-bureaukrati og vingeskudt maskulinitet er utroligt nok mindst lige så relevant og skarp i dag som ved premieren helt tilbage i 1979.

’Life of Brian’ fortæller historien om tøffelhelten Brian (Graham Chapman), hvis liv seriøst kompliceres, da han forveksles med Messias, og et hav af tilbedende disciple begynder at følge ham overalt. Filmen skabte i sin tid stor kontrovers – ikke mindst for sin ’latterliggørelse’ af Jesus korsfæstelse – og blev sågar bandlyst i Irland og Norge. Et træk, der prompte fik svenske biografer til at reklamere for ’Life of Brian’ med teksten: »Så sjov, at den blev forbudt i Norge«.

Python-medlem og sangskriver Eric Idles hit ’Always Look on the Bright Side of Life’ klinger evigt aktuelt (»Life’s a piece of shit, when you look at it … «), men filmen var nær aldrig blevet til noget, havde det ikke været for super Python-fan og Beatle George Harrison, der skaffede produktionen fire millioner dollars. Og dermed sikrede tilblivelsen af en monumental klassiker.

‘Bad Neighbors’.

‘Bad Neighbors’

Vaskebrættet Zac Efron og hyggebamsen Seth Rogen tørner sammen i hvad der snildt er den sjoveste nabokrigsfilm nogensinde.

De nybagte forældre Mac (Rogen) og Kelly (Rose Byrne) føler sig overrumplede af søvn- og sexmangel, så da en flok frat boys flytter ind i nabohuset gør parret en indsats for at understrege, at 1) de altså ikke er helt tabt bag bleskift og villahæk og 2) at det på den anden side heller ikke er cool med abefester til den lyse morgen, når man har en baby, der skal sove. Capiche?

College-knægtenes »leder«, den infantilt dominerende Teddy (Zac Efron) nikker overbærende – men så eksploderer konflikten ellers.

Det veloplagte cast blander genial slapstick-komik med anslag af snigende melankoli, for både Teddy og Mac føler sig pressede af voksenlivets konformitet. Alt imens Kelly er et virkelighedstro billede på en ung mor, hvis hele identitet pludselig  centrerer sig om barnets akutte behov.

De er alle tre lige barnlige og på bunden sympatiske karakterer, der får ’Bad Neighbors’ til at stikke et spadestik dybere end gængse ’frat-boy’-film.

Zach Galifianakis, Bradley Cooper og Ed Helms i ‘The Hangover’.

’The Hangover’

10 år før Bradley Cooper sprang ud som seriøst Oscar-værdig filmmager med ’A Star is Born’, plejede han episke tømmermænd sammen med Zach Galifianakis og Ed Helms i instruktør Todd Phillips ’The Hangover’. Trioen holder en våd polterabend i Las Vegas for vennen Doug (Justin Bartha), men noget stikker helt af i løbet af natten, hvorfor de tre amigos vågner med kollektivt blackout, en tiger på hotelbadeværelset og en efterladt baby – men ingen Doug.

Resten af filmen går naturligvis med at stykke nattens begivenheder sammen og finde den forsvundne ven, blandt med hjælp fra Ken Jeongs kamikaze-crazy Mr. Chow og Heather Grahams søde prostituerede Jade. Nå ja, og en vis Phil Collins-elskende Mike Tyson, naturligvis. ’The Hangover’ tager absurd situationskomik til nye højder, og særligt Galifianakis og Cooper brillerer som diametrale modsætninger med perfekt timing.

Zoe Kazan i ‘The Ballad of Buster Scruggs’.

’The Ballad of Buster Scruggs’

Coen-brødrenes kapitelopdelte wild west-epos er en udsøgt fornøjelse af karakteristisk kulsort humor, besk samfundskritik pakket ind i Hollywood-klassisk westernikonografi med et dødeligt svirp af katarsis.

Tim Blake Nelson, Liam Neeson, James Franco, Zoe Kazan og Tom Waits er blandt topnavnene i det velspillende cast, der formidler mere eller mindre absurde skæbnefortællinger fra de endeløse vidder, hvor hver mand var sig selv og sin seksløber nærmest, og alle kunne gøre krav på/voldtage landskabernes rigdom. Filmen indeholder nogle af de smukkeste billeder i Coen-kataloget, der står i skærende ironisk kontrast til historiernes brutalitet, når naturens skønhed og skovens dyr agerer tavse vidner til tragedierne, der udfolder sig.

Dialogerne er skarpladte med satirisk livsvisdom og fatalistisk filosofi over menneskesjælens fordærvelse, og i det ondeste kapitel af dem alle må Harry Melling (Dudley fra ’Harry Potter’!) som arm- og benløs skuespiller således se sit eksistensgrundlag revet væk under sig, da hans publikum (med reference til vor tids ukritiske, fordummende reality-mæskeri) pludselig foretrækker en klog hønes kunstner frem for Shakespeare-dannelse.

Ryan Gosling og Emma Stone i ‘Crazy, Stupid, Love’.

’Crazy, Stupid, Love’

Da Cals (Steve Carell) kone Emily (Julianne Moore) afslører, at hun har knaldet uden om med kollegaen David (Kevin Bacon), forsøger Cal at genvinde en smule af sin mandighed ved at lære scoretricks fra den unge storcharmør Jacob (Ryan Gosling på hjerteknuserkurs). Jacob er en selverklæret fri fugl, men i mødet med kække Hannah (Emma Stone) slår det pludselig anderledes dybfølte, ’Dirty Dancing’-inspirerede gnister. Der er bare én stor hage ved romancen …

’Crazy, Stupid, Love’ er den sjældne komedieperle, der giver lige så mange forelskede sommerfugle i mellemgulvet, som den forårsager latterkramper. Og kemien mellem Stone og Gosling er så smittende brandvarm, at duoen da også flirtede sig hele vejen til ’La La Land’s kæmpesucces fem år senere.

Ben Stiller og Adam Sandler i ‘The Meyerowitz Stories’.

‘The Meyerowitz Stories’

»Ingen kan skabe sympati for navlepillende kunstnertyper som Noah Baumbach, og med Dustin Hoffmans Harold har han skabt sin mest ulideligt højrøvede narcissist til dato. Værre end Jeff Daniels i ’The Squid and the Whale’ og Ben Stiller i ‘Greenberg’ tilsammen. Og holy shit, hvor er det sjovt at se på«.

Sådan skrev vores anmelder om Netflix’ funklende filmperle, ‘The Meyerowitz Stories’, og kvitterede med fem flotte stjerner. Indieinstruktør Baumbachs familiekrønike er en af Netflix’ mest vellykkede originale film til dato – og så meget desto mere finkulturelt ironisk er det, at en af streamingtjenestens kritikerprygelknaber, Adam Sandler, leverer en af sine bedste straight-face præstationer nogensinde i den fintfølende hovedrolle (han supplerede siden med pragtpræstationen i Netflix-filmen ‘Uncut Gems’).

Sandler spiller den ene af Dustin Hoffmans egocentrerede kunstpatriarks to sønner, mens Ben Stiller ligeledes lægger ansigtet i alvorlige folder som den anden, mere succesfulde arving. Elizabeth Marvel er søsteren, hvis liv er permanent stagneret i dead-pan-tungsind, Emma Thompson er den alkoholiserede stedmor (der konsekvent omtaler sin mand som ’The Dad’ overfor de voksne børn) og det upcoming talent Grace Van Patten er Sandlers kunstneriske datter.

Det er en sorthumoristisk genistreg med knivskarp, Woody Allen’sk dialog.

Læs også: De 20 bedste film på Netflix

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af