’Welcome to Utmark’: Norsk HBO-serie med dansk signatur tipper over i klichéland
»Man kan ikke tæmme et rovdyr«, siger den samiske machomand Bilzi (Stig Henrik Hoff), da hans nabo, fåreavleren Finn (Tobias Santelmann), klager over, at Bilzis hund har dræbt et af hans får. At Bilzi heller ikke lader sig tæmme, får Finns kone, Siri (Marie Blokhus), at føle. Hun forlader den pjokkede og alkoholiske Finn til fordel for handlekraftige Bilzi, og så er fanden løs i den nordnorske flække Utmark, der i forvejen er præget af en aggressiv og mismodig stemning samt varierende former for misbrug og bedrag.
Danske Kim Fupz Aakeson står bag manuskriptet til den norske HBO-komediedramaserie ‘Welcome to Utmark’, som han selv rammende har beskrevet som en moderne western. Således udspringer hele seriens drama fra en arketypiske territorial konflikt mellem de to mænd. En magtkamp om får, en hund og en kvinde, der avler utallige hævnaktioner og påvirker en række af Utmarks borgere. Ikke mindst Siri og hendes og Finns 12-årige datter, Marin (Alma Günther), der udgør de to sidste brikker i seriens centrale firkantsdrama.
Marin føler sig klemt mellem forældrene, men tackler situationen med imponerende koldblodighed. Hun er seriens fornuftige centrum blandt et ekstremt excentrisk karaktergalleri, som hele tiden ligger og vipper mellem unuanceret kliché og komisk guld.
Det er sjovt, at landbetjenten er så konfliktsky, at han kigger den anden vej ved alle lovovertrædelser og dækker over smuglervirksomhed og prostitution. Og at byens nytilkomne skolelærer, Kari, glæder sig til at blive del af fællesskabet i et lille samfund, men bliver mødt af en mur af afvisninger.
Historien om en alfons, der sørger over sin døde kone, mens han tager imod to albanske prostituerede, føles til gengæld mere anstrengt underfundigt og som en letkøbt vej til at generere bizarre sexscener. Sværest havde jeg det dog med Bilzi, som på trods af glimt af sødme, specielt over for Marin, simpelthen er for overdrevent primitiv og hulemandsagtig.
Han går rundt som en parodi på en karakter fra ‘Vikings’, udstikker lussinger eller trusler til alle, der taler ham imod, taler passioneret om sine samiske rødder og beder ellers Siri om at holde kæft og rette ind. Og selvom Siri fortæller om sin skuffelse over at finde ud af, at hendes tavse og mystiske fåreavler viste sig bare at være tavs, ikke spor mystisk, er det svært at tro på, at hun skulle finde forholdet til Bilzi mere attraktivt.
I det hele taget har serien svært ved at finde sin tone. Som drama er den utroværdig, plotfattig og uengagerende på grund af sine karikerede karakterer – med undtagelse af Marin, som er den eneste karakter, man føler noget for.
Og som komedie er den svingende. Den islandske instruktør Dagur Kári, der har instrueret alle otte afsnit, demonstrerer til tider sit blik for mørk deadpan-humor. Men i andre tilfælde bliver humoren så underspillet og dyster, at den ikke er sjov. Og så står man tilbage med en jævnt underholdende, men også forglemmelig serie.
Kort sagt:
Kim Fupz Aakesons norske HBO-serie om et opgør mellem to machomænd i en nordnorsk flække har sine komiske øjeblikke, men tipper for meget over i klichéland.