‘Try Hard’: Anders Morgenthaler og Allan Hydes gamerserie handler for lidt om gaming
E-sports popularitet er vokset eksponentielt i de seneste år, og det ser ikke ud til, at den tendens kommer til at ændre sig.
Derfor er det heller ikke underligt, at gaming er begyndt at gøre indpas i det danske serielandskab. I 2019 fik vi ’GG Horsens’, og nu kan endnu en gaming-relateret serie skrives på listen i form af Viaplays ’Try Hard’, der er skabt af Anders Morgenthaler (fra Wulffmorgenthaler) og Allan Hyde (’Cold Hawaii’).
’Try Hard’ starter, imod forventning, lidt som første sæson af ’True Detective’! 23-årige Sebastian (Ari Alexander) er blevet anholdt og sidder til afhøring på en politistation. Hvorfor han er blevet anholdt, står hen i det uvisse, mens han i løbet af serien optrevler den række begivenheder, der ledte op til anholdelsen:
Sebastian er ivrig gamer, der især går op i det uhyre populære ’Counter-Strike’. Da han bruger al sin tid på gaming, og ingen på uddannelse, får hans forældre nok og smider ham på porten. Han ser ingen anden udvej end at flytte ind på den lokale netcafé og sætter alt ind på at blive professionel ’Counter-Strike’-spiller sammen med sit faste hold af medspillere.
Det er oplagt at spørge, hvem der er målgruppen for ’Try Hard’: Er det de hardcore spillere, der kender ’Counter-Strike’ ud og ind, eller er det os noobs, der kun har en overfladisk forståelse for spillet? Serien forsøger at favne alle, men i processen er fokus på gaming stort set gået tabt. Seriens andet afsnit bruger for eksempel det meste af spilletiden på at vise drengenes forsøg på at uskadeliggøre en rotte, der har fundet tilhold i deres elskede netcafé – og dermed gnaver i livsnødvendige kabler.
Der er en slags bro til ’Counter-Strike’, da drengene bruger hjemmelavede uniformer og våben, mens de hver især følges gennem et førstepersons perspektiv, men i det store hele virker sekvensen ligegyldig og for lang.
’Try Hard’ har gennem sin rammefortælling ellers en åbenlys mulighed for at oplære sit publikum, da politikvinden, der afhører Sebastian, gør det klart, at hun ikke ved noget om gaming. Men det bliver slet ikke udnyttet, og hver gang Sebastian og hans hold faktisk spiller, er det reduceret til hurtige klip mellem spillet og spillerne, mens dialogen består af fragmenteret gamer-lingo. Som publikum får man ingen fornemmelse for, hvor dygtige de egentlig er, hvordan spillet fungerer, og hvad der er så dragende ved det.
Muligheden for at lave en serie, der reelt handler om at spille, er forkastet til fordel for en komedieserie om en broget flok venner, som vi har set mange gange før. Mod slutningen af seriens fjerde afsnit begynder der dog at vise sig en større historie om, hvordan drengenes fællesskab styrkes gennem deres fælles interesse. Forhåbentlig kommer der mere af det i seriens sidste halvdel.
Heldigvis er ’Try Hard’ for det meste ret sjov, hvilket kan tilskrives solide præstationer fra hele venneflokken og skarp dialog fra Morgenthaler og Hyde. Især er Patrick A. Hansen virkelig sympatisk som den bløde Henrik, der beslutter sig for at blive mejerist, da han bliver forelsket, og Mohamed Djeziri leverer i rollen som Kasim alle sine replikker med perfekt komisk timing.
Lige så stærkt står Sebastian desværre ikke, selvom Ari Alexander gør, hvad han kan med materialet. Sebastian repræsenterer en udtrådt kliché om gamere. Det hele kan opsummeres i måden, han børster tænder på: Han sprøjter en solid mængde tandpasta ind i munden, skummer det op og skyller det hele ned med en tår energidrik.
Det fungerer måske i en sketch i ’Saturday Night Live’, men man ønsker sig mere af hovedpersonen i en serie.
Kort sagt:
Havde gamerserien ’Try Hard’ turde fokusere mere på gaming, havde den kunnet skille sig mere ud fra tidens store danske serieudbud.
Anmeldt på baggrund af fire afsnit.