Optagelserne til ‘Game of Thrones’-prequel stoppet af corona

Optagelserne til ‘Game of Thrones’-prequel stoppet af corona
Emilia Clarke i 'Game of Thrones'. (Foto: PR)

Midt i sommerferiesstemning og løftede restriktioner herhjemme er det nemt at fortrænge, at coronapandemien fortsat har hold i store dele af verden.

Det mærker de på settet af den kommende ‘Game of Thrones’-prequel, ‘House of the Dragon’, der lige nu er undervejs i Storbritanien.

Ifølge Deadline er optagelserne af HBO-serien blevet sat på midlertidig pause, idet et medlem af af produktionens »zone a« – der omfatter medarbejdere på selve settet og skuespillerne – er testet positiv. Planen er dog at genoptage optagelserne indenfor et par dage, hvis smitten ikke har spredt sig.

‘House of the Dragon’ er langt fra den første store serie, der er blevet ramt af corona: Anden sæson af Netflix-hittet ‘Bridgerton’, der ligeledes optages i Storbritanien, var også igennem møllen for nylig.

‘Game of Thrones: House of the Dragon’ får premiere på HBO i 2022.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af