Disse film skal du se i biografen i september – fra længe ventede blockbusters til Trine Dyrholms nye storrolle

Disse film skal du se i biografen i september – fra længe ventede blockbusters til Trine Dyrholms nye storrolle
Daniel Craig i 'No time to die' (Foto: Nicola Dove)

Så er der endelig storfilm tilbage i biografen! Marvel, ’Dune’ og agent 007 sætter tonen, men der er også både stærke arthousekort og en af de dyreste danske film nogensinde i spil den kommende måned.  

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Quo Vadis, Aida?’ 

Dette bosniske drama var den største konkurrent til den danske vinder ’Druk’ i kategorien Bedste Internationale Film ved årets Oscar-uddeling.  

Filmen tager udgangspunkt i den virkelige massakre i den lille bosniske by Srebrenica i 1995. Vi følger Aida, der arbejder som oversætter for FN, da den serbiske hær overtager byen. Aida befinder sig i kaossets midte, mens FN inkompetent er ude af stand til at forhindre mordet på et utal af bosniere, og da det spidser til, må hun gå på kompromis med sin professionalisme for at redde sin egen familie fra den forestående nedslagtning. 

»Der er en virkelig tragisk kraft i denne næsten ubærligt brutale og chokerende film«, skrev Peter Bradshaw fra The Guardian i sin anmeldelse. 

I biografen 2. september 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Shang-chi and the Legends of the Ten Rings’ 

I 2019 afsluttede ’Spiderman: Far From Home’ den tredje og hidtil mest succesfulde MCU-fase, der også bød på filmene om The Avengers. Næste fase indledes med filmen om Shang-Chi, der er baseret på Marvels tegneserie om The Master of Kung-Fu. 

Shang-Chi er blevet trænet som martial arts-kæmper af De Ti Ringes Organisation, siden han var barn. Som voksen drages han tilbage i gruppen, hvor hans far Wenwu er lederen, og her tvinges Chang-Chi til at afsløre sine sande kræfter.  

I biografen 2. september 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Miss Osaka’ 

Et af dansk films helt store håb er Victoria Carmen Sonne, der modtog en Bodil for sin rystende præstation i filmen ’Holiday’ fra 2018. Nu er hun tilbage i ’Miss Osaka’, der er instrueret af Daniel Dencik, hvis seneste fiktionsfilm var den udskældte ’Guldkysten’.  

’Miss Osaka’ følger den unge Ines, der under en rejse til Norge med sin mand møder den dragende japanske kvinde Maria. Et møde, der ender fatalt i Norges barske ødemarker, men samtidig bliver en ny begyndelse for Ines, der pludselig befinder sig under et nyt navn i den fremmede by Osaka. Gennem et visitkort til en natklub føres hun ind i en mystisk parallelverden.  

I biografen 9. september 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Undine’ 

’Undine’ er en moderne version af den gamle kærlighedsfabel om undervandsvæsnet Undine, der først kan blive menneske, når hun forelsker sig i en mand, men må dræbe ham og vende tilbage til undervandsverdenen, hvis han ikke er hende tro. 

Filmen er instrueret af en af tysk films største instruktører, Christian Petzold, der tidligere har lavet film som ’Phoenix’ og ’Barbara’.  

Undine, der spilles af Paula Beer (’Værk uden skaber’), arbejder som historiker på Berlins Humboldt-institut. Da hendes forhold til kæresten Johannes går i stykker, falder hun bogstavelig talt i armene på dykkeren Christoph under et knust akvarie. Undine og Christoph bliver forelsket, men er det nok til at holde Undine i live blandt menneskene? 

»Petzhold er stadig mester i at fange hektiske karakterer, der er fanget af mørke besættelser«, skrev Indiewire Eric Kohn i sin anmeldelse.  

I biografen 9. september 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Dune’  

Dennis Villeneuves stjernespækkede storfilm er måske årets mest ventede film. Med et imponerende cast, der blandt andre består af Timothée Chalamet, Zendaya, Rebecca Ferguson, Josh Brolin, Jason Momoa, Oscar Isaac og Stellan Skarsgård, er forventningerne tårnhøje. 

Baseret på Frank Herberts sci-fi-roman er det fortællingen om den unge mand Paul Atreides, der er født til et opnå noget ganske særligt. For at sikre sin familie og sit folks fremtid må han drage afsted på en rejse til universets farligste planet, Arrakis, hvor ondsindede kræfter kæmper om planetens dyrebareste ressource.  

I biografen 16. september 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Margrete Den Første’ 

Når en af dansk films største stjerner nogensinde, Trine Dyrholm, står øverst på rollelisten til en ny stor dansk film, knytter der sig altid høje forventninger til.  

Nu er Dyrholm aktuel i den altoverskyggende hovedrolle som Margrete Den Første i en af de dyreste danske film nogensinde, instrueret af Charlotte Sieling. 

SOUNDVENUE LIVE: Mød Trine Dyrholm til sjælden samtale om karrieren – og se hendes nye kraftpræstation. 

Historien tager udgangspunkt i år 1402. Margrete I har samlet Danmark, Norge og Sverige i én union, som hun egenhændigt styrer gennem sin adoptivsøn, Kong Erik. Da unionen er omgivet af fjender, planlægger Margrete et ægteskab mellem Erik og den engelske prinsesse Philippa, for at skabe en alliance, der kan sikre unionen mod angreb. Freden brydes dog brat, da Margretes biologiske søn pludselig vender tilbage og gør krav på tronen. 

På rollelisten ses både nye talenter og erfarne skuespillere, heriblandt Søren Malling, Jakob Oftebro og Morten Hee Andersen.  

I biografen 16. september  

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’No Time to Die’ 

Ligesom med ‘Dune’ har ’No Time to Die’ adskillige udskydelser bag sig. Nu er premieredatoen på plads, og Daniel Craig kan for femte og sidste gang opleves som agenten over dem alle.  

’No Time to Die’ er instrueret af Cary Joji Fukunaga, der blandt andet stod bag den brutale Netflix-film ’Beasts of No Nation’. Foruden Craig er stjerner som Ralph Fiennes, Rami Malek og Christoph Waltz på rollelisten. 

James Bond er stoppet som agent for MI6 og nyder livet på Jamaica. Idyllen afbrydes dog, da hans gamle ven Felix Leiter fra CIA dukker op og beder om hjælp til at finde en kidnappet videnskabsmand. Missionen viser sig at være mere forræderisk end ventet, og Bond kommer på sporet af en mystisk skurk, som er bevæbnet med en ny og farlig teknologi.  

I biografen 30. september 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Der findes ingen ondskab’ 

Dette iranske drama vandt Guldbjørnen på Berlin-festivalen sidste år. Filmen følger fire forskellige historier om iranere, der får til opgave at udføre henrettelser for det iranske styre. Her er ikke kun tale om en stærk kritik af dødsstraf, men også en dybfølt hyldest til ytringsfriheden.  

Filmen blev optaget i hemmelighed, fordi instruktør Mohammed Rasoulof, har fået forbud med at lave film i Iran. 

I biografen 30. september 

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af