Disse film skal du streame i september – fra sidste års Oscar-hits til rost gyseropfølger

En række stærke film fra de seneste måneders biografhøst rammer nu streamingtjenesterne.
Disse film skal du streame i september – fra sidste års Oscar-hits til rost gyseropfølger
'A Quiet Place Part II'. (Foto: Paramount Pictures)
STREAMING TOGETHER
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Kate’ 

På sit sidste job som snigmorder bliver Kate (Mary Elizabeth Winstead) dødeligt forgiftet. Med mindre end et døgn tilbage at leve i er tiden imod hende. Jagten på hævn bliver et intenst kapløb med døden.

Netflix-filmen er instrueret af Cedric Nicolas-Troyan (’The Huntsman: Winter’s War’), og foruden Winstead ses Woody Harrelson og Jun Kunimura (’Kill Bill’) på rollelisten.

Kan ses på Netflix fra 9. september

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’A Quiet Place 2’ 

I denne efterfølger til den succesfulde forgænger fra 2018 står Evelyn (Emily Blunt) tilbage med en nyfødt baby og to teenagere. Det er hårde odds i en verden, hvor glubske dræbermonstre lurer og er klar til at angribe ved blot den mindste lyd. 

John Krasinski er tilbage både i instruktørstolen og på rollelisten, der ligeledes byder på et gensyn med Millicent Simmonds og Noah Jupe. Filmen havde biografpremiere i juli, hvor Soundvenues Alexander Grevy gav 4 stjerner, og rammer altså nu streamingtjenesterne. 

Kan ses på Paramount+ fra 14. september og Blockbuster fra 28. september 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’The World to Come’ 

Det anmelderroste periodedrama foregår i midten af det 19. århundrede og følger parret Abigail (Katherine Waterston) og Dyer (Casey Affleck). De lever isoleret på landet og arbejder som landmænd. Da et andet par, Tally (Vanessa Kirby) og Finney (Chrsitopher Abbott) flytter ind i huset ved siden af, udvikler et forhold sig mellem de to kvinder. Et forhold, der ender med at få store konsekvenser for dem begge. 

’The World to Come’ er instrueret af norske Mona Fastvold, hendes blot anden spillefilm.  

Kan ses på Blockbuster fra 27. september 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’In the Heights’ 

Lin-Manuel Miranda tog verden med storm, da han i 2020 skrev og medvirkede i hiphopmusicalen ’Hamilton’, der blev den største musical i nyere tid. Allerede inden havde han dog lavet musicalen ’In the Heights’, som i år fik en stor Hollywood-filmatisering, som Soundvenues anmelder Freja Dam gav fem stjerner i forbindelse med biografpremieren i juni. 

Usnavi er en 30-årig kioskejer, der drømmer om at vende tilbage til sine rødder og overtage sin nu afdøde fars gamle strandbar. Sammen med sin teenagefætter Sonny forsyner han kvarterets indbyggere med kaffe, kold sodavand (hvis køleskabet ellers virkede) og lottokuponer. Kuponerne bliver solgt flittigt, for alle i kvarteret har ligesom Usnavi en drøm om en rigere fremtid. 

Instruktør Jon M. Chu har tidligere haft et massivt hit med ’Crazy Rich Asians’.  

Kan ses på Blockbuster fra 17. september 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Matthias et Maxime’ 

Vidunderbarnet bag ’Mommy’, Xavier Dolan, står bag denne film, der i 2019 havde verdenspremiere på Cannes-festivalen, men først nu kan ses herhjemme. 

Matthias og Maxime har været venner hele livet. Matthias er en succesfuld erhvervsmand, mens Maxime, der er bartender, forsøger at forsørge sin alkoholiske mor.  Sammen tager de to barndomsvenner på en tur til afsides hytte, der tilhører en fælles ven, Rivette, hvis søster Erika er filmstuderende. Da de to barndomsvenner presses til at medvirke i Erikas nye film, bliver de bedt om at kysse under optagelserne. Et kys, der vækker latente følelser hos dem begge.  

Kan ses på Blockbuster fra 27. september 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Minari’ 

Lee Isaac-Chungs semiselvbiografiske film blev nomineret til hele seks Oscars. Filmen følger den koreanske Yi-familie – bestående af Jacob, Monica og deres søn David – der immigrerer til Arkansas, hvor Jacob starter et landbrug, delvist mod Monicas vilje. For aflastning hidkalder hun sin mor, der skal hjælpe med at passe sønnen – men også selv er lidt af en mundfuld. Bedstemoren spilles af den koreanske stjerne Yuh-Jung Youn, der vandt en Oscar for rollen. 

Soundvenues anmelder Freja Dam gav fem stjerner ved biografpremieren. 

Kan ses på Blockbuster fra 13. september 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Promising Young Woman’ 

Emerald Fennell fik et massivt gennembrud som instruktør med den femdobbelt Oscar-nominerede film, hvor Carrey Mulligan spiller den unge kvinde Cassie, der hævner sig over klamme mænd på byens lokale barer, hvor hun lader, som om hun er ved at vælte omkuld af druk.  

Soundvenues Jannie Dahl Astrup gav fem stjerner ved biopremieren og kaldte filmen »den sorteste komedie, jeg længe har set«.  

Kan ses på Blockbuster fra 20. september 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Schumacher’ 

Michael Schumacher er ubetinget blandt de største motorsportsstjerner nogensinde. I 2013 styrtede Schumacher på ski og endte i koma.  

Dokumentaren, der skildrer Schumachers liv og imponerende karriere, er blevet til i samarbejde med Schumachers familie og bruger blandt andet private optagelser og interviews.  

Kan ses på Netflix fra 15. september 

‘Memories of Murder’. (Foto: Camera Film)

‘Barking Dogs Never Bite’, ‘Memories of Murder’ og ‘Mother’ 

’Parasite’ gjorde sydkoreanske Boon-ho Jong til en international superstjerne, men han har i årtier lavet film på lige så højt niveau. Desværre har en række af hans film været utilgængelige i Danmark, men det er der lykkeligvis lavet om på de seneste måneder, hvor to af hans største mesterværker, ’Memories of Murder’ og ’Mother’, har haft regulære biografpremierer med årtiers forsinkelse.  

Nu kan begge så også endelig ses på en dansk streamingtjeneste, hvor man tilmed får Bongs debut ’Barking Never Dogs’ med i købet. 

’Barking Dog Never Bites’ er en mørk komedie om en arbejdsløs universitetsprofessor, der generes af en gøende hund. Thrilleren ’Memories of Murder’ er løst baseret på historien om Sydkoreas første seriemorder. Og i ’Mother’ forsøger en mor at bevise sin mordanklagede søns uskyld.  

De tre originale og på hver sin måde unikke film understreger Boon-ho Jong som en filmmager i særklasse.   

Kan ses på C More fra d. 20. september  

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’The Mad Women’s Ball’ 

Den franske filmskuespiller og instruktør Mélanie Laurent (’Inglourious Basterds’, ’Beginners’) står bag denne nye Amazon-film baseret på Victoria Mas’ roman af samme navn. 

Vi følger en ung kvinde, som mod sin vilje anbringes på en institution. I samarbejde med en af stedets sygeplejersker, planlægger hun, hvordan hun kan flygte derfra. ’The Mad Women’s Ball’ har premiere på Toronto-festivalen senere i september, hvorefter den kan ses på Amazon Prime. 

Kan ses på Amazon Prime fra 17. september 

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af