De 15 bedste serier på Disney+ lige nu

Da Disney+ blændede op for ’voksenafdelingen’ Star, blev Marvel-helte og Mandalorians pludselig spædet gevaldigt op med prisvindende seriestorværker. Vi guider dig til de mest seværdige serieperler på streamingtjenesten lige nu.
De 15 bedste serier på Disney+ lige nu
Michael Keaton i 'Dopesick'. (Foto: Disney+)

Har du tjekket Soundvenue Streamer, vores ugentlige podcast om de mest opsigtsvækkende serier og film på streamingtjenesterne?

‘Dopesick’

Instruktøren af ‘Rain Main’, Barry Levinson, og skaberen af ‘Empire’, Danny Strong, står bag Disney+’s nye, store dramaserie. Og den er vred.

Rigtig vred.

Titusindvis af amerikanere dør hvert nemlig år af overdoser, og for mange starter forfaldet med noget så simpelt som en recept på smertestillende piller – og en stor del af tragedien kan spores tilbage til medicinalfirmaets Perdue Pharmas griske ugerninger i 1990’erne.

’Dopesick’ genfortæller tragedien fra pillens indtog på markedet til det juridiske opgør mod Purdue mange år senere. Over flere tidslinjer følger vi sælgerne, arbejderne, skurkene, anklagerne og lægerne, og sidstnævnte spor er det, der stråler klarest:

Michael Keaton er decideret fremragende som travl læge i en Virginia-flække, hvor kulminen slider arbejderne op. Hans intentioner er rene, men ligesom massevis af andre læger, bliver han forført på smertekonferencer, og brugt som værktøj i medicinalskurkenes skumle plan.

Andetsteds i castet brillerer Rosario Dawson og Kaitlyn Dever som henholdsvis efterforsker og ung pillemisbruger, og skønt Michael Stuhlbarg overspiller som en anden Dr. Evil i rollen som Perdue Pharma-skurk, er serien stærkt medrivende.

‘Reservation Dogs’ på Disney+. (Foto: Disney+)

‘Reservation Dogs’

Med ‘Reservation Dogs’ har det newzealandske stortalent Taika Waititi (‘Jojo Rabbit’, ‘Thor: Ragnarok’) og vennen Sterling Harjo slet og ret leveret en af 2021’s bedste serier – ja, vi kalder den nu!

Historien følger fire elskeligt skæve teenage-rødder i et nutidigt »indianerreservat« i Oklahoma, hvor dagene går med småkriminalitet, så vennerne kan spare penge sammen til at flytte til Californien. Harjo er selv både indfødt amerikaner og fra selvsamme Oklahoma-miljø, og socialrealisme, surrealisme og en heftig dosis popkultur fletter sig fornemt ind i hinanden i serien, der er både meget, meget morsom og oprigtigt rørende.

Vi har simpelthen aldrig tidligere set unge, indfødte amerikaneres dagligdag blive skildret med så stor originalitet og varme, der endegyldigt afliver Hollywoods stereotype »indianertroper«.

Evan Peters i ‘American Horror Story’ sæson 10. (Foto: Disney+)

‘American Horror Story’

Endelig! I årevis er vi blevet snydt for først den ene, så den anden sæson af Ryan Murphys ekstravagante – og ekstravagant blodige – gyser-antologiserie ’American Horror Story’.

Men nu ligger alle ni – snart 10! – sæsoner søreme pænt på række på Disney+, hvor fans såvel som nytilkommere til det Emmy-vindende univers kan kaste sig over samtlige drabelige dræberklovne, bitchy hekse og ’Friday the 13th’-hyldester. Naturligvis anført af Murphys ’Horror’-hofskuespillere Jessica Lange, Sarah Paulson og Evan Peters, og med ekstra krydderi af Lady Gaga, Neil Patrick Harris og Angela Bassett.

Et vis stænk humor til trods er ’American Horror Story’ absolut ikke for sarte sjæle (og nej, ikke alle sæsonerne har lige så højt niveau som den mesterlige anden, ’Asylum’), men skuespilpræstationerne og Murphys karakteristisk labre scenografi sidder konsekvent lige i skabet.

‘The Mandalorian’. (Foto: Disney+)

‘The Mandalorian’

Nu tænker nogle måske: »Nope, niks, sorry: Jeg er bare ikke til ’Star Wars’«
Hånden på hjertet og med fare for at træde nogen over tæerne: Det er heller ikke os alle på filmredaktionen, der er det. Men med ’The Mandalorian’ har Disney+ og Jon Favreau på magisk vis formået at skabe en brandcharmerende, actionpakket og overraskende rørende rum-western med et strejf af ’Indiana Jones’ i halvtimes-format (en hurtig tak til kvalitetsserier, der har forstået, at ikke alle afsnit nødvendigvis må og skal vare 58 minutter).

I princippet behøver du ikke kende en dyt til det oprindelige ’Star Wars’-univers, før du stifter bekendtskab med den maskerede dusørjæger og hans über-nuttede følgesvend, Baby Yoda, men for hardcore-fans er oplevelsen en sand skattejagt af easter-eggs. Og så formår Pedro Pascal (’Narcos’) at gøre The Mandalorian til en flerfacetteret karakter stort set uden at vise sit ansigt.

Læs vores anmeldelse af første sæson her og anden sæson her.

‘The Chi’.

‘The Chi’

Serieskaber og ’Master of None’-Emmy-vinder Lena Waithe skævede ikke så lidt til ’The Wire’, da hun skabte ’The Chi’ om en række skæbner i Chicagos berygtede ghettobydel af samme navn. Og hendes karakteristiske føling med diversificeringen af sort repræsentation i moderne amerikansk fiktion fornægtede sig ikke:

»Et fascinerende karakterstudie af en gruppe (primært) mænd i Chicagos Southside, hvis liv forandrer sig af efterdønningerne af et mord på en ung mand. En gribende serie om hverdagen efter en tragedie, om sorg, maskulinitetskriser, uskyldstab og social arv«, skrev vores anmelder og kvitterede med fem stjerner.

Serien går i rette med stereotype skildringer af beboerne i udsatte storbymiljøer af den slags, Donald Trump tordnede imod under sin valgkamp, og skriver sig således ind i rækken af nyere film og serieværker om minoritetskulturer i USA, der med ’Moonlight’ i spidsen spinder vigtig samfundskritik over de dybt humane identitetsproblematikker bag statistikkernes sort-hvide skræmmebilleder.

Laszlo (Matt Berry), Nadja (Natasia Demetriou) og Nador (Kayvan Novak). (Foto: Russ Martin/FX)

‘What We Do in the Shadows’

Tilbage i 2014 begik Taika Waititi (ja, ham igen) en af nyere tids mest hysterisk morsomme komedier med vampyr-mockumentary-filmen ‘What We Do in the Shadows’. Filmen fulgte tre vampyrer i vor tids Wellington, New Zealand, som forsøger at tilpasse sig den moderne verden, og det samme gør spinoff-serien af samme navn, skabt af Waititi og samarbejdspartneren Jemaine Clement.

Handlingen er ganske vist rykket til Staten Island, New York, men det bliver serien absolut ikke mindre sjov af, når vampyrerne blotter både hjørnetænder og deres mest navlepillende sider foran ‘dokumentarkameraet’. Det er grotesk, dybt fjollet og blodigt, og en række store stjerner lægger vejen forbi i urkomiske vampyr-gæsteroller – heriblandt Tilda Swinton, ‘Booksmart’s Beanie Feldstein, Wesley Snipes og Waititi selv.

Tom Hiddleston i ‘Loki’-finalen. (Foto: Disney+)

‘Loki’

Marvels til dato mest ambitiøse og lettere batshit-crazy superhelteserie lader langt om længe fanfavoritten Loki (Tom Hiddleston) folde sig ud som herre i eget hus. Et vist kendskab til karakterens tidligere film er påkrævet, men glem alt om en ‘Avengers’-lignende spinoff. I det hele taget: Glem alt, hvad du troede, du kendte til Marvels helteunivers.

‘Loki’ løfter sin titulære karakter ud af tid og sted i mødet med den Kafka-lignende organisation Time Variance Authorithy, der arresterer antihelten for at have snydt sin skæbne. Og serieskaber Michael Waldron krydrer indledningsvist fortællingen med ferme ‘Seven’-referencer, da Loki modvilligt må samarbejde med TVA-kontormusen Mobius (Owen Wilson) for at fange en mystisk usling, der spreder død på tværs af universet.

Som afsnittene sætter turbo på, favner ‘Loki’ imidlertid et stadigt mere forrygende tegneserievanvid, der efterlader én bombet af syrede sanseindtryk i sofaen, ude af stand til at gætte, hvad der venter om næste hjørne. Det er velspillet, morsomt og uhyre originalt.

‘Better Things’. (Foto: FX)

‘Better Things’

Sam Fox er verdens værste mor. Og verdens bedste. At man kan skrive det uden at overdrive, siger noget om, hvor mangesidet et familieportræt Pamela Adlon leverer i sin komedieserie, der finder sit fokus i anden halvdel af første sæson og bevarer det tårnhøje niveau i de følgende tre.

Adlon har selv instrueret alle afsnit, mens den nu skandaliserede Louis C.K. har været medforfatter på de første. Og fortælleoverskuddet bobler i deres historie om den hårdt prøvede skuespillermor, der bliver presset til det yderste af tre krævende børn (alle piger): En umuligt vrængende teenager, en overintellektuel tween og en quirky otteårig.

Det fine er, at man spejler de rapkæftede, ofte øretæveindbydende børn i moren, der skider højt og flot på politisk korrekthed, når hun skrider fra dem og tager på dating-weekend i et anfald af ’jeg har fået nok’ eller mobber dem under en bar mitzvah. Men det ville ikke være så godt og så sjovt, hvis det ikke også blev fulgt op af rørende kærlige øjeblikke, der understreger forældreskabets kompleksitet.

Dan Stevens som mutanten David i ‘Legion’.

‘Legion’

’Fargo’-skaber Noah Hawleys pilotafsnit til sin originale ’X-Men’-seriespinoff fra 2017 er et af de bedste, vi nogensinde har set: Psykedelisk, eksperimenterende, visuelt overdådigt.

Hawley tager fat på en stort set ukendt X-Men-figur, David Charles Heller (søn af Professor Charles Xavier, kendt fra filmene), der er indlagt på et psykiatrisk hospital på grund af sin personlighedsspaltning, men i virkeligheden besidder voldsomme kræfter, som der er rift om fra alle sider.

Efter første afsnits utrolige introduktion går der mere konventionel superhelte-opbygning i den gennem et par afsnit, men derfra vender serien ad flere omgange tilbage til sin hjernebrydende form, der blander virkelighed, mareridt og drømmeinfiltration a la ’Inception’.

Dan Stevens fra ’Downtown Abbey’ er perfekt castet til hovedrollen i en serie, som giver håb om, at der stadig kan være spræl og uforudsigelighed i superheltegenren. Og som i øvrigt sagtens kan ses, selvom man ikke har den mindste interesse for X-Men-universet som helhed.

Lakeith Stanfield, Donald Glover og Bryan Tyree Henry i ‘Atlanta’.

‘Atlanta’

Med mesterværket ’Atlanta’ har Donald Glover vist sig som en af serielands mest visionære auteurs i nyere tid. Opusset er en skiftevis hårdtslående og poetisk tackling af, hvordan det er at være sort og desillusioneret i USA, men også en komplet uforudsigelig seriestørrelse, hvor hvert afsnit fungerer som en perfekt afrundet novellefilm spækket med overraskende drejninger.

Heriblandt, selvfølgelig, det forlængst ikoniske ’Teddy Perkins’-afsnit fra sæson 2, hvor Glover selv er uigenkendelig som en slags aldrende Michael Jackson-klon.

’Atlanta’s udsyn og filmiske sensibilitet kunne udelukkende være udsprunget fra multitalentets krøllede hjerne, og hovedpersonerne – Glovers musikmanageraspirant Earn, rapperen Paper Boi (Brian Tyree Henry) og slackervennen Darius (LaKeith Stanfield) – er alle tre forrygende karakterer, man har umådeligt svært ved at give slip på igen.

Brendan Fraser i ‘Trust’.

’Trust’

Det er en yderst saftig, spontant neglebidende og rasende velspillet (semi-)autentisk historie, der folder sig ud i Simon Beaufoy og Danny Boyles historie om verdens rigeste mand, den usædvanligt nærige John Paul Getty, der i 1973 nægtede at betale løsesummen, da hans barnebarn (Harris Dickinson) blev kidnappet i Italien.

’Trust’ opererer et sted mellem kunst og kitsch, og aldrende Donald Sutherland har ikke overraskende en fest som iskold patriark. Men det er især blandt birollerne, at FX-serien løfter niveauet, med en gennemført fremragende Brendan Fraser som cowboy-cool privatdetektiv (dén havde man lige ikke set komme) og italienske Luca Marinelli som uhyggeligt temperamentsfuld, opportunistisk mafia-yngling.

Den hidsige Boyle’ske klipning, varme farvepalet og page turner-tempoet emmer til tider af lufthavnsroman – men når ’Trust’ borer kniven ind, løber det en koldt ned af ryggen.

‘WandaVision’. (Foto: Disney+)

‘WandaVision’

Disney+’s første, forrygende vellykkede Marvel-superhelteserie folder sig ud som en ni afsnit lang emotionel rutsjebanetur igennem syv tv-tidsaldre, med slapstick som traumebearbejdelse, superheltemytologi for viderekommende og easter egg-jagt udi himmerigs detaljerigdom.

Villavejs-løjerne, der løfter inspiration fra både ‘Pleasantville’, ‘Modern Family’ og ‘Twin Peaks’, er drøneffektivt drevet af to af MCU’s mindst sandsynlige MVP’s, heksen Wanda Maximoff (Elizabeth Olsen) og androiden Vision (Paul Bettany) fra ‘Avengers’-filmenen – begge karakterer, der aldrig fik mulighed for at træde i karakter i vrimlen af helte på det store lærred, men som her fra første introduktion i blød 1950’er-sort-hvid fremstår som den Lynch-smægtende sitcom-familie, vi ikke anede, at vi savnede til at tage brodden af hverdagsabsurditeterne anno 2021. Sådan har vi ganske enkelt aldrig oplevet Marvel før.

Handlingen er … alternativ. Og jo mindre afsløret på forhånd, jo bedre. Men ja: Du skal have set ‘Avengers’-filmene først. Alle ‘Avengers’-filmene.

Keri Russell i ‘The Americans’.

’The Americans’

’The Americans’ har aldrig helt fået den anerkendelse herhjemme, den fortjener. Men det bør der laves om på, for serien skrev sig direkte ind i tv-fortællingernes hall of fame, da den kørte fra 2013-18.

Hovedforfatter Joe Weisbergs historie om to sovjetiske agenter Philip (Matthew Rhys) og Elizabeth (Keri Russell), der lever et avanceret undercover-liv som amerikanske bedsteborgere med børn og fine jobs i Washington D.C., er noget nær ulideligt spændende, når ’ægteparret’ med tiltagende ekstreme metoder forsøger at aftvinge hemmeligheder fra magtens korridorer for at sende dem hjem på den anden side af jerntæppet.

’The Americans’ er gennem seks sæsoner en skarp og dybt nuanceret fortælling om idealernes konsekvenser: Aldrig entydig i sin moralske afdækning, aldrig klichéfyldt i sin plotmæssige forløsning, men påfaldende troværdig og skarpsindig i sit blik på sine bærende karakterer.

Claire Danes i ‘Homeland’. (Foto: PR)

‘Homeland’

Hører du til dem, der sprang fra i tredje sæson, er det værd at spidse ører, for ’Homeland’ lykkedes med noget, som meget få serier formår: At genopfinde sig selv.

Fra at have haft den komplekse relation mellem CIA-agenten Carrie Mathison (Claire Danes) og POW-soldaten Nicholas Brody (Damien Lewis) som altoverskyggende centrum i de første to sæsoner, udviklede den sig til en usædvanligt velsmurt, mere rendyrket thrillerserie.

Med Carrie på rundfart til Mellemøsten, Tyskland og det private erhvervsliv sætter serien tænderne ned i de meget aktuelle debatter som droner og overvågning.

Og selvom historien sommetider balancerer på kanten af det troværdige (er verdens sikkerhed så afhængig af én, temmelig ubalanceret agent, er vi ilde stedt), er der ingen tvivl om, at ’Homeland’ er den mest fundamentalt neglebidende tv-oplevelse i nyere tid. Serien sluttede med sæson 8, som først for nylig er blevet tilgængelig i Danmark, heriblandt altså på Disney+.

‘Dave’ sæson 1. (Foto: Ray Mickshaw/FX)

‘Dave’

Disclaimer: ‘Dave’ er en af den slags serier, der kører ud over kanten i anden sæson for at brænde op i rabatten i en sky af skamfuldt spildt potentiale.

Men! Det rykker ikke én millimeter ved, hvor fantastisk morsom første sæson er – og du kan sagtens nøjes med den.

David Burd alias, satirerapperen Lil Dicky står selv bag den semi-selvbiografiske serie, der spytter satire over musikbranchen i kombination med mere alvorlige emner som mandlige mindreværdskomplekser og bipolaritet. I udtrykket vækker serien visse mindelser om Donald Glovers genistreg ‘Atlanta’ (også at finde her på listen), om end der er en verden til forskel fra Glovers underspillede straight guy til Burds neurotiske newyorker-figur.

’Dave’ er mere lige ud af landevejen som fortælling, men i sidste afsnit tager serien os på sengen med en otte minutter lang rapvideo, som får en til at klappe i sine små hænder af begejstring.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af