Netflix annoncerer premieretidspunkt for ‘Stranger Things’ sæson 4 – se den nye teasertrailer

Netflix annoncerer premieretidspunkt for ‘Stranger Things’ sæson 4 – se den nye teasertrailer
Millie Bobby Brown i 'Stranger Things' sæson 4. (Foto: Netflix)

Det er de færreste serier forundt at have en officiel fan-dag, men sådan en fejrede ‘Stranger Things’ i går, 6. november.

Netflix brugte den officielle »’Stranger Things’-dag« som anledning til at dele både en ny teasertrailer – den fjerde i rækken, der sætter små detaljer i søen forud for den ventede sæson – samt et mere specifikt premieretidspunkt.

Sæson 4 blænder op på Netflix i sommeren 2022, lyder det. Og i teaseren ser vi da også, at Eleven har forladt Hawkins for at gå på high school i det solrige Californien. Men mest af alt glæder hun sig til spring break, så hun kan se Mike igen – en drøm, der måske ikke bliver til virkelighed, når teaseren også viser, at Eleven bliver tilbageholdt af regeringsagenter.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Netflix beskriver teaseren som fjerde ud af fire, så noget tyder på, at vi snart kan se frem til en fuld trailer (juletiden plejer også at være ‘Stranger Things’-tid).

I de tidligere trailere har serien teaset for Hoppers karakters skæbne, en tilbagevending af Matthew Moddines skurke-surrogatfar for Eleven, Martin Brenner, og en dyster, ny location.

Duffer-brødrene har udtalt til The Hollywood Reporter, at sæson fire ikke bliver afslutningen på hitserien.

I et interview med Collider afslørede David Harbour tidligere på året, at den nye sæson bliver »større i omfang og skala. Selv i forhold til locations bliver det større, fordi vi ikke længere kun befinder os i Hawkins. Vi introducerer nye ting, men vi strammer også nettet og begynder at arbejde os i en bestemt retning for at få serien til at have en klar, ren, specifik og definitiv slutning på et tidspunkt, hvilket jeg ikke kan tale mere om på nuværende tidspunkt«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af