Shonda Rhimes står bag Netflix-serie om bedrageren Anna Delvey – se teaseren til ‘Inventing Anna’

Shonda Rhimes står bag Netflix-serie om bedrageren Anna Delvey – se teaseren til ‘Inventing Anna’
Julia Garner som Anna Delvey i 'Inventing Anna' (Foto: Aaron Epstein/Netflix)

‘Bridgerton’-skaber Shonda Rhimes er klar med sit næste potentielle Netflix-hit: Serien ’Inventing Anna’.

Her portrætterer Julia Garner den russisk-tyske svindler, der tog fusen på hele New Yorks overklasse i 2013. 

Anna Delvey – hvis rigtige navn er Anna Sorokin – flyttede til New York i 2013, hvor hun præsenterede sig selv som en kommende rig arving, så hun kunne komme ind i varmen hos New Yorks fineste og indflydelsesrige elite. 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den kommende serie er inspireret af et dybdegående portræt af Anna Sorokin, skrevet af New York Magazines Jessica Pressler, der selv er med til at producere serien.

I Presslers artikel ’How an Aspiring ’It’ Girl Tricked New York’s Party People – and it’s Banks’ får man et omfangsrigt og forbavsende indblik i, hvordan man med charme og det rette udseende kan komme rigtigt langt. Faktisk så langt, at du kan bedrage bekendte, banker og hoteller.

Det vil man også se i serien, mens man følger en journalists forsøg på at få svar på: Hvem er denne Anna Delvey egentlig?

Anna Sorokin blev i 2019 fængslet, hvorefter hun blev overført til udrejsefængslet ICE, da hendes opholdstiladelse i USA ophørte. Anna Sorokin kan se frem til, at hun bliver deporteret til Tyskland, hvor hun skal afsone sine 12 års fængsel for svindel, bedrageri og tyveri. 

‘Inventing Anna’ har udover Julia Garner i hovedrollen blandt andre Anna Chlumsky, Anders Holm og Laverne Cox på rollelisten. 

Serien har premiere på Netflix 22. februar 2022. 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af