USA’s tilbagetrækning fra Afghanistan bliver til krigsfilm med Tom Hardy og Channing Tatum

USA’s tilbagetrækning fra Afghanistan bliver til krigsfilm med Tom Hardy og Channing Tatum
Tom Hardy. (Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images)

Channing Tatum og Tom Hardy skal spille hovedrollerne i en kommende krigsfilm, der er baseret på virkelige beretninger fra det amerikanske militærs tilbagetrækning fra Afghanistan i august. Det kan branchemediet Deadline afsløre.

Filmens handling skal nærmere bestemt følge tre tidligere specialestyrkesoldater, der sammen med afghanske soldater skal evakuere familier og allierede, som blev efterladt tilbage, da Taliban overtog hovedstaden Kabul.

George Nolfi, der har titler som ‘The Bourne Ultimatum’, ‘Ocean’s Twelve’ og ‘The Adjustment Bureau’ på cv’et, skal stå for manuskriptet på den kommende film, der endnu hverken har en officiel titel eller en instruktør tilknyttet.

Hovedrolleindehaverne Tatum og Hardy skal også producere filmen sammen med Tatums faste producermakker Reid Carolin (‘Magic Mike’) samt Peter Kiernan (‘Fatherhood’) og Jules Daly (‘The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford’).

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af