Det skal du se i biografen i maj – fra ventede festivalhits til Tom Cruise i luften

Fra en Guldløvevinder til en af årets største blockbusters – den kommende måned bliver alsidig foran det store lærred.
Det skal du se i biografen i maj – fra ventede festivalhits til Tom Cruise i luften
'Everything Everywhere All at Once'. (Foto: UIP)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Skolen ved verdens ende’

Bhutan fik sin første Oscar-nominering for filmen ’Lunana: A Yak in the Classroom’, der på dansk har fået titlen ’Skolen ved verdens ende’. Og det er da også nogenlunde her, den udspiller sig: I den fjerneste del af Bhutans Himalaya, otte dages vandring fra nærmeste by og elektricitet, hvor læreren Ugyen udstationeres fra Bhutans storby som led i sin uddannelse. Og ja – der bor en yak i skolens klasselokale.

Premiere 5. maj

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Everything Everywhere All at Once’

Daniels-brødrene debuterede med den højst originale ’Swiss Army Man’, hvor Daniel Radcliffe var et pruttende lig, og nu er de tilbage med en film, der skulle være mindst lige så meget sin egen – dybt syret og spækket med vilde ideer. Michelle Yeoh spiller en kinesisk immigrant, der kastes fra skatteregnskabet ud på et vildt eventyr, hvor hun skal redde verden ved at besøge andre universer.

Premiere 12. maj

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Lev, elsk, Paris’

Den franske mester Jacques Audiard har stået bag film som ’Profeten’ og ’Smagen af rust og ben’, men hans nyeste film skiller sig ud med en mere florlet tone i historien om tre unge menneskers kærligheds- og sexliv i Paris. Filmen bygger på Adrian Tomines tegneserie, og Audiard har skrevet manuskript med ’Portræt af en kvinde i flamme’-instruktør Celine Sciamma.

Premiere 12. maj

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’A Hero’

Asghar Farhadi er en af verdens mest fremtrædende instruktører med to Oscars og mesterværker som ’Nader og Simin’, ’Fortiden’ og ’About Elly’ på cv’et. Med ’A Hero’ er han tilbage i hjemlandet Iran, hvor han har lavet sine bedste film, og ’A Hero’ holder hans høje niveau, om end der også er kommet ridser i lakken, efter han er blevet anklaget for at have plagieret historien fra en af sine studerende.

Filmen handler om en mand, der prøveløsladt fra fængslet finder en taske penge, som han afleverer tilbage til ejeren – hvilket får store konsekvenser.

Premiere 26. maj

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Hændelsen’

Audrey Diwans ’Hændelsen’ vandt Guldløven på sidste års Venedig-festival med sin barske historie om den unge studerende Anne, som bliver gravid i 1960’ernes Frankrig, hvor et barn betyder udelukkelse fra uddannelsen, og hvor abort er ulovligt. Historien er baseret på Annie Ernaux’ selvbiografiske bog.

Premiere 26. maj

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Top Gun 2: Maverick’

Efter adskillige coronaudskydelser er Tom Cruise endelig klar til at sende sin ventede opfølger til sin jagerpilotklassiker fra 1986 ud i verden. Filmen får verdenspremiere på Cannes-festivalen og kommer hurtigt derefter i de danske biografer.

’Top Gun 2: Maverick’, der er instrueret af Joseph Kosinski, udforsker den nye luftfarttid, hvor droner har overtaget for piloterne. Cruises Maverick er nu jetjagerinstruktor og tager sin afdøde makker Gooses søn, Bradley (Miles Teller), under sine vinger. Val Kilmer vender tilbage i sin ikoniske rolle som Iceman.

Premiere 26. maj

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af