Den roste spanske instruktør Pedro Almódovar bevæger sig i kortfilmen ‘Strange Way of Life’ ud i westerngenren.
Det gør han på engelsk sammen med verdensstjernerne Ethan Hawke og Pedro Pascal, der spiller to mænd, der bliver forelskede på prærien.
Hawke spiller sheriffen Jake, der får besøg af sin gamle ven Silva, men det viser sig, at deres forhold er yderst kompliceret. Før Jake blev Sheriff, og Silva blev cowboy, var de begge lejetropper, der så lidt af hvert.
Kuglerne fyger om de indestængte mænd i den stilrene trailer til dramaet, der får premiere ved årets Cannes Film Festival her:
Med på rollelisten er også Pedro Casablanc, Manu Ríos, José Luis Alcaine og Alberto Iglesias.
Det er blot anden gang Almódovar, der både har skrevet og instrueret filmen, begår en engelsksproget film. Den første var kortfilmen ‘The Human Voice’ fra 2020.
‘Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud’-instruktøren var senest aktuel med ‘Parallelle mødre‘ i 2021.
‘Strange Way of Life’ får premiere på årets Cannes Film Festival, før den senere bliver tilgængelig på MUBI.