Kelsey Grammers Frasier Crane genopstår snart på skærmene, og rebootet samler op, hvor den originale ‘Frasier’ slap, da hovedkarakteren forlod seriens by Seattle.
Radioterapeuten er blevet noget ældre, da han nu vender tilbage til ‘Cheers’-hovedstaden Boston, men bortset fra det, er han »praktisk talt den samme«, hvis man skal tro traileren for det nye ‘Frasier’, der netop er landet.
Her forsøger han at drikke en øl som en lægmand, men afslører hurtigt sine fine fornemmelser. Han genoptager desuden kontakten til sin søn, hvilket ikke går som smurt.
Fans af 90’er-serien vil kunne glæde sig til gæsteoptrædener fra Peri Gilpins Roz og Bebe Neuqirths Lillith, der hver især vender tilbage for en enkelt episode. Derudover er castet med undtagelse Grammer besat af nye skuespillere.
James Burrows der været producer på både ‘Sams bar’ og ‘Frasier’ og instruerede det allerførste afsnit af den oprindelige serie, dirigerer rebootets første to afsnit.
Manuskriptet bliver skrevet af Chris Harris, der har været manuskriptforfatter på ‘How I Met Your Mother’ og Joe Cristalli (‘Life in Pieces’). Kelsey Grammer er desuden executive producer på serien.
Den oprindelige serie løb over 11 sæsoner mellem 1993 og 2004.
I sin tid var ‘Frasier’ en spinoff-serie til den populære ‘Sams Bar’ og tidens mest Emmy-vindende serie med i alt 37 priser og fem i træk for ‘Outstanding Comedy Series’.
‘Frasier’ får premiere i november på SkyShowtime i Danmark.