‘Kodenavn: Annika’: Skandinavisk krimiserie puster nyt liv i nordic noir-formlen
Den nye krimiserie ‘Kodenavn: Annika’ besvarer spørgsmålet: Hvad får man, hvis man kombinerer Jennifer Garner-spionserien ‘Alias’ med den dansk-svenske ‘Broen’?
‘Kodenavn: Annika’, der er SkyShowtimes første skandinaviske egenproduktion, udspiller sig dog ikke på tværs af Øresund, men i henholdsvis Sverige og Finland. Her møder vi den finske efterforsker Emma Haka (Sannah Nedergård), der har specialiseret sig inden for kunstsvindel.
Emma er i gang med at gennemføre sin undercover-uddannelse, men inden hun bliver færdiguddannet, kaldes hun ud til sin første opgave i Sverige, hvor svensk politi har bedt om assistance i forbindelse med en mistænksom kunstauktion i Stockholm.
I al hast må Emma smide, hvad hun har i hænderne, og pakke kufferten. Sammen med sin kontakt hos det svenske politi, den noget stereotype politichef Rina Olander (Eva Melander), opfinder hun sit alias, kunsteksperten Annika Stormare. Annika er selvsikker, ligefrem og forførende – modsat Emma.
Der er en stærk kontrast mellem de to personligheder, som Sannah Nedergård på troværdig vis illustrerer. Serien kunne dog næppe have skiltet mere med den uundgåelige sammensmeltning af de to figurer, hvor Emma ikke længere kan holde sine to liv adskilt. Foregik ‘Breaking Bad’ i samme tempo, havde den aldrig kørt i mere end én sæson.
Emma får til opgave at infiltrere galleristen Rasmus Ståhlgrens (Ardalan Esmaili) organisation. Rasmus er en farlig type og under mistanke i en sag om hvidvaskning. Der går ikke længe, før det er indlysende, at Emma – eller rettere Annika – ender sammen med Rasmus på et tidspunkt, og det sker flere gange, at du længe forinden har gættet, hvad der kommer til at ske. Heldigvis er der et par reelle overraskelser gemt i de sidste afsnit.
‘Kodenavn: Annika’ bliver rigtigt interessant, når den skifter mellem Emma og Annika. Når Emma er på skærmen, føles alting genkendeligt og jordnært, og hun lever på mange måder et almindeligt liv med sin kæreste i Helsinki.
Anderledes er det, når vi følger Annika. Her er det, som om vi træder ind i en anden verden, hvor alle i bedste James Bond-stil er iklædt jakkesæt og smukke kjoler, de omgiver sig i luksus, og ingen er, hvem de udgiver sig for.
Det er fedt at se, hvordan Emma langsomt mister sig selv i sin rolle, og hvordan hendes verden kolliderer med Annikas ekstravagante tilværelse.
‘Kodenavn: Annika’ bliver dog aldrig lige så hæsblæsende som ‘Alias’ eller James Bond. Det er langt fra en actionserie, og fokusset er på politiarbejdet, som vi kender det fra lignende serier.
Det føles også bekendt, når vores hovedperson plages af sin fortid og tager utraditionelle metoder i brug. Det nordiske islæt kommer desuden tydeligt til udtryk i billedsiden, hvor skandinavisk natur og arkitektur virkelig er på display.
Heldigvis adskiller serien sig dog fra det efterhånden overbrugte realistiske udtryk fra krimiserier af den kaliber. I stedet oplever vi i ‘Kodenavn: Annika’ en kriminel underverden, der både er mere farverig og dynamisk. Et mere unikt udtryk end konventionel nordic noir.
Kort sagt:
Med en interessant hovedperson og en besnærende kriminel underverden revitaliserer ’Kodenavn: Annika’ den velkendte nordic noir-formel.