’Polite Society’: Forfriskende actionfilm har masser af charme, men slår en alt for stivarmet næve
Actiongenren er besat fra alle sider af 90’ernes aldrende stjerner. Fra Liam Neeson til Tom Cruise virker det efterhånden til at være et adgangskrav at være pensionsmoden for at kunne levere en proper næve foran kameraet.
Således er det prisværdigt, hver gang en ung kamphane strutter ind i arenaen for at vise den gamle garde, hvordan et omvendt flyvespark skal udføres.
Udfordreren er i denne omgang filmdebutanten Priya Kansara (’Bridgerton’), der spiller den vordende stuntkvinde Ria, som død og pine vil redde sin elskede søster Lena fra det arrangerede ægteskab, Lena ellers gladeligt er indgået i.
Instruktør Nida Manzoor (‘We Are Lady Parts’) dykker snablen ned i den pakistansk-britiske overklasse med sin martial arts-filmdebut ‘Polite Society’, hvor de drengede voksenbørn pylres af mødregrupper og kvindelige bejlere til overdådige eid soiree’er, mens det fineste kompliment, en kvinde kan få, er, at hun er »tynd«.
Arrangeret ægteskab er et ømtåleligt emne, og det er Manzoors største genistreg at forstå praksissen i alle sine nuancer gennem de muslimske karakterer selv.
Den tvære teenager Ria ser således sin søsters skæbne som værre end døden, da den deprimerede kunstskole-dropout Lena pludselig begynder at smile, gå i cardigans og værst af alt – nægter at hjælpe Ria med sine stuntvideoer.
Hun rekrutterer prompte sine to nørdede venner fra den dyrt betalte pigeskole, hun går på, for at finde smuds på svogeren Salim og hans ondsindede moar Raheela (fabelagtige Nimra Bucha fra ’Ms Marvel’).
Det er her, man for alvor begynder at mærke, at Manzoor kommer fra tv og ikke film. Kemien mellem de tre unge skuespillere er vidunderligt rebelsk, men filmens episodiske natur, hvor pigerne prøver og fejler, prøver og fejler, bliver hurtig lang i tanden.
Først en time inde i filmen ankommer Ria til det overdådige bryllup, hvor der herfra ikke er tid til andet end en hurtig dans og et par forkølede stunts, før et større ’Rosemary’s Baby’-twist lettere uceremonielt og uelegant lukker for festen.
Som actionfilm er ’Polite Society’ desværre heller ikke noget at skrive hjem om. Manzoor gør det ellers overskueligt for sig selv ved at lade de fleste actionsekvenser udspille sig som en-mod-en-dueller, men slagene leveres med en stiv arm og meget lidt overbevisning. Kun én kamp imellem Lena og Ria på hendes klaustrofobiske værelse får adrenalinen til at pumpe.
Som med resten af de kvindelige forhold i filmen er det i afbildningen af det svære søsterforhold, at ’Polite Society’ vågner op til dåd. Og det er bestemt forfriskende med en actionfilm, der tager udgangspunkt i den pakistanske kultur, og hvor hovedpersonen er en brun, queer-kodet (hun har vitterligt en Eunice Hurthart-plakat på væggen!) kvinde.
Ligesom ’Ms. Marvel’ føles ’Polite Society’ som fremtiden. Men flyvesparkene skal kunne landes, før den fremtid kan realiseres.
Kort sagt:
’Polite Society’ giver et nuanceret indblik i arrangerede ægteskaber og er en vidunderlig ode til kvindelig rebelskhed og det svære søsterskab. Det er de færreste actionfilm, som kan bryste sig med lignende bedrifter. Det er bare ærgerligt, at actionen er så ringe.