OP- OG NEDTURE. Stortalent.
Betegnelsen går igen og igen i beskrivelser af Flora Ofelia Hofmann Lindahl, der som 14-årig katapulterede ind på den danske skuespilscene med gennembrudsrollen som Holly i DR-dramaserien ’Ulven kommer’. Rollen skaffede hende en Robert for årets kvindelige hovedrolle i en tv-serie som den yngste modtager nogensinde.
Knap syv måneder senere stod hun endnu engang som den yngste modtager af en skuespilpris – denne gang på den anerkendte filmfestival i San Sebastian for sin hovedrolle i Tea Lindenburgs ’Du som er i himlen’.
Nu er hun aktuel i Michael Noers krydstogtsdrama ’Birthday Girl’ i rollen som Cille, der tager med sin veninde Lea (Maja Ida Thiele) og sin mor Nanna (Trine Dyrholm) på en fødselsdagstur på et krydstogt i Caribien.
Omgivet af sol, kolde drinks, skvulpende bølger og festlig feriestemning ser Nanna en mulighed for at reparere relationen med sin datter, men da sikkerhedspersonalet på øverste dæk finder en blackoutet Cille på en sofa, tager filmen en dyster drejning.
Feriestemningen erstattes af en kamp mod tiden for Nanna om at finde sin datters overgrebsmand, inden skibet lægger til kajs i Bahamas. For det viser sig, at krydstogtskibe på internationalt farvand er som det vilde vesten, hvor den eneste udøvende magt er skibets eget sikkerhedspersonale, der dårligt har beføjelser til andet end at spise trioen af med en gratis opgradering af deres kahyt.
Flora Ofelia indtræder i rollen som det dybt påvirkede overgrebsoffer Cille. Særligt instruktør Michael Noer gjorde et stort stykke arbejde for at researche kvinders virkelige oplevelser på krydstogtskibene, og bringe det videre til Flora Ofelia, der på den måde forberedte hende til rollen.
»Noget af det, der var mest essentielt for at forberede sig til at kunne spille Cille-karakteren, var at forstå, hvad der sker, når man bliver udsat for et overgreb. Både mentalt og fysisk. Hvordan man kan se det på hende. At portrættere det på den mest autentiske og troværdige måde, var noget af det, min forberedelse handlede mest om. At undersøge, hvad der sker, og hvordan hun reagerer«, forklarer Flora Ofelia, da vi mødes forud for premieren på ’Birthday Girl’ til en samtale i Soundvenues faste interviewformat Op- og Nedture, hvor en aktuel kunstner kigger tilbage på sit liv og sin karrieres højde- og lavpunkter.
Vigtigt opkald i Eiffeltårnet
Hvad var den vigtigste dag i din karriere?
»Der har faktisk været et par opture, hvor jeg virkelig har været sådan: ’Hold da op!’«
»Den dag, jeg fik at vide, at jeg havde fået rollen i ’Ulven kommer’, er et af de største højdepunkter. Det var, mens jeg var i Paris med min familie, og jeg stod oppe i Eiffeltårnet med min søster. Det var en meget lang castingproces på over et halvt år, og jeg havde fået at vide, at vi var to piger tilbage, hvilket var pisseirriterende at få at vide. Men den serie var virkelig lærerig og vild at lave, og det tror jeg også er dét, der gør, at jeg har så travlt nu«.
Hvilken situation i din karriere har krævet ekstraordinært mod?
»Jeg tror, at det kræver mod at give sig selv hen og på en eller anden måde dele ud af sig selv, selvom det er en karakter, man spiller. Til ‘Du som er i himlen’, som var min første bærende hovedrolle, var jeg på optagelse hver dag i flere uger i hver eneste scene, og det var jeg meget nervøs for. Det var ret angstprovokerende, at jeg skulle bære hele den film. Jeg var virkelig bange for, at folk ville blive trætte af at kigge på mit ansigt, at jeg ikke var god nok, at jeg ikke kunne finde ud af det, eller at jeg ikke var autentisk nok. Jeg troede sgu ikke helt, at jeg kunne bære det«.
Hvad har været det hårdeste i din karriere?
»Noget af det hårdeste er, at jeg går glip af rigtigt meget. Jeg har jo prøvet at gå i skole ved siden af og går stadig i skole, og det har været hårdt. Men jeg tror faktisk, at det, der var hårdest, var, da jeg var 15 eller 16 år og gik i 1.g, hvor jeg fik tilbudt et helt sindssygt spændende projekt. En hovedrolle i en spillefilm, som skulle skabes af nogle af de mennesker i filmbranchen, som jeg så allermest op til«.
»Det var det vildeste. Jeg havde fået rollen efter et langt castingforløb. Jeg glædede mig, vi var gået i gang med møder og alt sådan noget. Men så sker der nogle ting, som gør, at filmen bliver aflyst. Og det var bare en kæmpe sur røv. Den havde et kæmpe budget og et virkelig fedt manuskript, der skulle optages i udlandet. Men den blev aflyst, og det gjorde bare nas. Det var så spændende en karakter og så spændende en fortælling«.
Aflyst Askepot
Hvornår har du været mest stolt af dig selv?
»Jeg var sgu ret stolt af mig selv, da jeg stod i San Sebastian på filmfestival og modtog en pris samtidig med Jessica Chastain. Der var jeg sgu ret stolt og glad. Jeg fik opkaldet dagen før om, at jeg skulle modtage prisen: ’Vi har lige booket et fly til dig i nat, du skal afsted og modtage en pris’«.
»Det var dejligt at lave ’Du som er himlen’, som jeg vandt prisen for, men det var også hårdt at lave den. Så jeg følte virkelig, det var et skulderklap. Jeg var meget nervøs for modtagelsen af filmen og for min præstation, så dét at få den anerkendelse blev jeg virkelig stolt over. Det var stort«.
Hvad har skuffet dig mest i din karriere?
»Jeg kan huske én skuffelse, da jeg var 11 år gammel, og jeg skulle i biografen og se ’Askepot’. Jeg kan huske, at jeg glædede mig så meget til at se den, og vi havde booket billetter til den i så lang tid. Men så skulle jeg på nogle impulsive optagelser ude på Nordisk Film, så jeg skulle ringe til min veninde og sige, at jeg ikke kunne se den, og vi havde planlagt en sleepover bagefter. Jeg kan stadig huske det. Det gør lidt ondt«.
Hvad gør du, hvis du har brug for en optur i din hverdag?
»Så tror jeg, at jeg vil samle mine venner og hygge med dem. Den anden dag havde jeg brug for at have lidt optur på, så holdt jeg en lille fest i min lejlighed. Jeg fik efterfølgende et par klager, men altså …«.
Hvad er din største forspildte chance?
»Jeg har prøvet rigtigt mange gange at have gået og glædet mig til et projekt, der ikke er blevet greenlightet. Jeg har også castet på sindssygt mange ting, hvor jeg fik afslag på afslag på afslag«.
»Når man modtager manuskriptet og siger ja til projektet, så lægger man jo mange tanker i det. Lige så snart jeg læser nye manuskripter, er jeg på arbejde med karakteren, og det sidder meget i én, fra man læser dem, til man skal optage dem. Så det tager lidt energi. Jeg tror i virkeligheden også, det er derfor, at de der afslag gør lidt nas«.
Ser du det som noget, der styrker dig i det lange løb?
»Jeg har lidt den mentalitet nu, at jeg først tror på, at filmen bliver til noget, når jeg står på optagelserne, fordi der kan gå så meget galt. Jeg har lært, at jeg virkelig ikke skal tænke for meget på det og holde det lidt ud i strakt arm. Det der med at gå og håbe, det skal man bare lade være med. Ellers bliver det seriøst for hårdt. På den måde styrker det mig nok. Jeg er sgu blevet ret god til de der afslag«.
‘Birthday Girl’ får biografpremiere 4. april.