15 MINUTTER. Det er nok de færreste, der ved, hvad de vil lave resten af livet, mens de stadig går i gymnasiet.
Men Viktor Hjelmsø var ikke i tvivl, da samtalen i løbet af gymnasietiden begyndte at handle om videregående uddannelser. Hans øjne var kun rettet mod én ting: Film.
Faktisk spirede drømmen for den i dag 23-årige skuespiller allerede, fra han som barn lavede sketches og korte videoer, mens han boede i Westport i Connecticut i USA fra 2012-16 efter at have tilbragt sin tidlige barndom i Trørød. Og i dag er han så investeret i sine filmprojekter, at det er svært for ham at forestille sig et liv uden.
»Jeg sidder enten og skriver kortfilm eller instruerer dem. Jeg har helt klart en instruktør gemt i mig, som jeg håber på at udleve. Det er noget, jeg får helt vildt meget ud af, både at lave skuespil og instruere – de supplerer hinanden godt. Er det et kedeligt svar?«, griner Hjelmsø, da jeg over telefonen spørger ham, hvad han ville lave, hvis han ikke var blevet skuespiller.
Lige nu har den unge skuespiller heldigvis masser at lave. Han har været med i blandt andet Jonas Risvigs Viaplay-serie ’Drenge’, DR-serien ’Pigerne fra Englandsbåden’, TV 2-serien ’Dark Horse’ og spillefilmen ’For evigt’, der lander i de danske biografer på torsdag.
Her spiller han den unge mand Elias, der forelsker sig i Anita efter en bytur. Parret er lykkelige sammen, men deres ambitioner er forskellige: Elias brænder for klimaforskning, mens Anita har aspirationer om at blive sanger. Samtidig truer en sprække på bunden af Atlanterhavet som et ildevarslende tegn på de menneskeskabte klimaforandringer.
Fortællingen springer 15 år frem i kronologien, og Hjelmsøs Elias er nu udskiftet med Simon Sears som voksen. Samtidig bliver Anna Søgaard Frandsens unge Anita 15 år senere spillet af Nanna Øland Fabricius.
»Det første, jeg vidste om projektet, var, at jeg skulle spille en anden som ung, og det syntes jeg var super spændende. Da jeg så fik tilsendt det fulde manus, efter jeg havde fået rollen, blev det virkelig tydeligt, at det her var noget andet, end hvad man typisk ser i Danmark«, forklarer Hjelmsø.
»Sci-fi-elementet og den rejse i tid, hvor den springer frem og tilbage mellem minder, fik mig til at tænke: ’Okay det er virkelig spændende at være en del af et projekt, der er så ambitiøst’«.
Selvom de spillede den samme karakter, forklarer Hjelmsø, at den største sparring ikke var mellem ham og Sears, men med instruktør Ulaa Salim.
»Jeg mødte først Simon, mens vi var i gang med at skyde, men jeg havde en snak med Ulaa om det. Han har jo skrevet begge tidslinjer med henblik på, at vi er den samme person, og oven i det er han også meget specifik i sin instruktion, så man er aldrig i tvivl om, at det er ham, der har det fulde billede i sit hoved«.
Kan du fortælle lidt om din baggrund? Har film fyldt meget i din opvækst?
»Jeg kommer ikke fra en familie, der laver film eller kunst. Jeg startede egentlig med selv at lave sketches, dengang der var hele den blogger-bølge i 2012-13. Og så fandt jeg ud af, at det ikke så meget handlede om at være sjov, men at det mere var det at fortælle en historie, jeg synes var fedt. Og så har jeg egentlig altid været ham, der lavede teasers til gymnasiefesterne og reklamefilm for små virksomheder og sådan noget«.
»Da jeg så gik ud af gymnasiet, var jeg ret opsat på, at det var den vej, jeg skulle gå, og der var jeg opsat på at se, hvor langt jeg kunne komme i den her branche«.
Hvad var din indgangsvinkel til skuespillet?
»Jeg spillede en del teater, både da jeg var yngre og nu. Jeg gik til dans, da jeg var lille og har altid været lidt show-agtig. Lige da jeg var gået ud af gymnasiet og havde besluttet mig for at gå all-in, var det også midt i, at den her Jonas Risvig-bølge var begyndt. Så var jeg til en talk med mine venner, hvor han var en af panelisterne. Efterfølgende gik jeg op til ham og introducerede mig selv og sagde, at jeg gerne ville være en del af hans hold«.
»Det var oprindeligt ikke med henblik på at spille skuespil, men mere bare for at lære ham at kende og komme ind i det på den måde. Så spurgte han mig, mens vi stod der, om jeg også lavede skuespil, fordi han skulle til at lave en serie om nogle drenge, og der var mulighed for, at jeg kunne komme til casting på det. Der var jeg så heldig at få en af hovedrollerne i serien ’Drenge’. Så faldt jeg bare fuldstændig pladask for skuespil under hele den oplevelse, og jeg har bare været sindssygt heldig, at den oplevelse har kastet en del af og gjort, at jeg kunne blive ved«.
Det lyder nøjeren at skulle gå op og snakke med Jonas Risvig.
»Det var sindssygt nøjeren! Det er sjovt, fordi jeg var der med en af mine bedste venner, som jeg laver film med, og det var ham, der sagde: ’Kom nu, nu gør vi det’. Jeg er vildt dårlig til sådan noget, så jeg havde alle mulige undskyldninger: ’Jeg skal også nå noget’ og ’han er ligeglad’ og var på vej ud ad døren, men min ven var sådan: ’Vi kommer til at fortryde det, hvis ikke vi gør det’«.
Har du nogle instruktører eller skuespillere, du ser op til, som du drømmer om at arbejde sammen med?
»Hvis jeg må sige både internationale og danske, vil jeg nok sige Lukas Dhont. Jeg så hans film ’Close’ sidste år, og den tænker jeg stadig på næsten ugentligt. Så er der sådan en som Christian Tafdrup, som jeg synes laver nogle helt vildt fede ting. Jeg gad godt prøve at være en del af hans produktioner«.
»Skuespilmæssigt ser jeg vildt meget op til Paul Mescal. Både den måde han spiller på, og de roller han siger ja til, synes jeg er vildt inspirerende. De roller han får, er nogle, jeg en dag også sindssygt gerne vil prøve at få«.
Har du nogle andre spændende projekter på vej?
»Efter ’For evigt’ har jeg ’Fuld af kærlighed’ af Christina Rosendahl, som kommer ud til maj, som jeg er så heldig at være en del af. Udover det har jeg optaget en kortfilm, og ellers er det bare castings«.
Er du all-in på skuespillet nu?
»Ja. Og det tror jeg faktisk, jeg har sagt til mig selv, siden jeg gik i 2.g, og særligt da vi begyndte at snakke med vores studievejleder om studie og universitet. Jeg har aldrig følt en drivkraft for noget andet end det her«.
’For evigt’ kan ses i biografen 18. april.