’Miller’s Girl’: Wannabe-erotisk Jenna Ortega-film er en underlig blanding af ’American Beauty’ og ’American Pie’
»Jeg vil ikke ofre min jomfruelighed for en sportsidiot, hvis seksualitet bygger på elendig porno. Det er kølediskkød. Jeg vil have et lækkert stykke lufttørret perfekt marmoreret mandekød, der kan føre mig i den syvende himmel«.
Efter monstersuccessen ’Wednesday’ og en hovedrolle i det genoplivede ’Scream-franchise’ er Jenna Ortega nu aktuel i en klassisk amerikansk indie direkte fra filmfestivalen i Palm Springs til streaming.
’Miller’s Girl’ er en film i et interessant krydsfelt mellem ’American Pie’, ’Dronningen’ og ’Bogklubben’ i en imitation af Tim Burtons visuelle stil.
Ortega spiller Cairo Sweet. Din typiske bogorm, som er alt for dygtig i forhold til sine klassekammerater og derfor drømmer sig langt væk fra hendes lille by i Tennessee. Hun er godt i gang med sine collegeansøgninger til østkysten. »Hvor der er kultur!«, som Lady Bird ville sige.
Men i ansøgningen til Yale skal man skrive om noget, man har udrettet. Og hvad har en bedrevidende, rig ung kvinde med fraværende forældre egentlig udrettet. Ingenting. »Hvad med at skrive om et forhold mellem undervisere og elever«, spørger hendes bedste veninde Winnie. Interessant forslag. Specielt fordi Cairo som aspirerende forfatter lige er startet på Hr. Millers novellekursus. Den første mand af kultur, hun har mødt. Han har nemlig skrevet en roman.
’Miller’s Girl’ er en af de der film, hvor selve konceptet er spændende, mens eksekveringen bare halter. Plottet skulle enten have været en dødseriøs undersøgelse af magt, som kunne gå hele vejen og udfordre vores holdninger, eller en lidt absurd komedie om et par teenagepiger, der gerne vil i seng med deres undervisere.
’Miller’s Girl’ vil gerne lidt af det hele. Tages seriøst. Være edgy. Men også være ’American Pie’, hvor alle karaktererne bare gerne vil knalde Stiflers mor.
Stiflers mor er i den her sammenhæng hr. Miller og hans baseballtrænerven, hr. Fillmore. Hr. Miller spilles af Martin Freeman og er din stereotype fejlslagne forfatter, der er faldet tilbage på at undervise. Han er fanget i et ægteskab uden børn med en kone, der altid arbejder. Anmelderne skrev om hans debutroman, at den »skød over målet uden at være ambitiøs«.
I bedste ’American Beauty’-stil bliver han derfor betaget af den talentfulde og smukke Cairo, som tilmed har læst hans bog.
Ligesom ’Fifty Shades of Grey’ lover ’Miller’s Girl’ meget mere, end den kan holde. Der er ikke noget sex at komme efter. Til gengæld er der masser af snak om sex. Cairo og hr. Miller citerer passager fra deres yndlingsromaner for hinanden, og mit gæt vil være, at 10-15 procent af ’Miller’s Girl’ er højtlæsning fra bøger eller voice-over.
Og jeg siger ikke, det ikke kan være spændende (specielt fordi den dér ene historie i Ryûsuke Hamaguchis ’Japanske fortællinger’ bare var en oplæsning af en erotisk novelle, som var både erotisk og dramatisk), men det er bare ikke særlig filmisk at få læst en historie højt.
Som terminsprøve skal Cairo skrive en novelle i en anden forfatters stil. Hun vælger den kontroversielle Henry Miller og skriver en pornografisk fortælling om en affære mellem hende selv og hr. Miller. Novellen skaber en konflikt mellem de to, som borer ind i Cairos uvidenhed og hr. Millers manglende ambition. Det er filmens bedste scene, men plottet støder desværre ind i en blindgyde umiddelbart efter.
’Miller’s Girl’ er Jade Halley Bartletts instruktørdebut. Og det er en film, der skyder over målet uden at være ambitiøs.
Kort sagt:
’Miller’s Girl’ er lidt som et teenageoprør. Den vil gerne tages seriøst, men har ikke noget spændende at sige. Jenna Ortega og Martin Freeman prøver desperat at vride drama ud af manuskriptet, men er omringet af middelmådighed.