STJERNERNES GLEMTE GULD. Ben Stiller vil nok for mange altid være Greg Focker fra ’Meet the Parents’ og Larry Daley fra ’Night at the Museum’.
Og jeg mindes at grine, til jeg var tæt på at kollapse, under hans slåskamp med den speedede terrier Puffy i ’There’s Something About Mary’.
Du har muligvis andre favoritscener (’Zoolander’! ’Dodgeball’! ’Tropic Thunder’!) med den nu 58-årige komiker, skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør, men hans ansigt er siden 90’erne blevet så synonym med komedieterritorie, at hans mere afdæmpede roller risikerer at gå i glemslen.
Og især vil jeg gerne slå et slag for, at det ikke overgår hans præstation i Noah Baumbachs ’Greenberg’.
Allerede i Wes Andersons ’The Royal Tenenbaums’ så vi, at Stiller også kan spille knudrede og passivt aggressive karakterer. Han overbeviste i birollen som Chas i det røde Adidas-tøj.
I ’Greenberg’ bærer han filmen i titelrollen som Philip Greenberg, en snedker i sine 40’ere med mørke i blikket. Hans band var tæt på at få en pladeaftale år tilbage, men hans stædighed og uforsonlighed over for pladeselskabet gjorde, at det hele røg på gulvet. Nu skal han efter et nervesammenbrud bo i sin succesfulde brors Los Angeles-villa og bygge et hundehus til familieschæferen Mahler.
Her møder han brorens personlige assistent, Florence (Greta Gerwig). Hun er færdig på college, men retningsløs. Snart opstår der en slags bumlet kærlighedsaffære fuld af opbremsninger og uheldige sving til siden – de fleste, hvis ikke alle, udført af den noget ældre Greenberg.
De fleste karakterer i ’Greenberg’ gennemlever ikke blot en dagen derpå, men nærmest en livet derpå. Den tidligere bandkammerat Ivan (Rhys Ifans) har fået en søn og inddæmmet sit alkoholmisbrug, men alligevel er han ved at forlade sin kone og har påfaldende god tid til at ledsage Greenberg, der er dukket op efter en årrække bosat i New York.
Ivan er mere tilgivende over for Greenberg end Eric (Mark Duplass), der trods familie og stor have stadig er ærgerlig over, at musikdrømmen aldrig blev. Kun Beth (Jennifer Jason Leigh) har ikke kun fået børn, men er også omtrent rykket ind i det voksenliv, som Greenberg ikke formår at stige om bord i.
Livet er spildt på mennesker
’Greenberg’ er et overset medlem i den store småulykkelige familie af Noah Baumbachs nedtonede menneskelige tragikomedier. Der er hele tiden en boblende latter lige under overfladen hos instruktøren og manuskriptforfatteren.
Bare spørg alle, der har set en af hans mere kendte film som ’The Squid and the Whale’, ’The Meyerowitz Stories’ eller ’Marriage Story’.
Filmene byder altid på mennesker med kulturel kapital og god smag i musik, men med dårlig smag i munden over livet, som det blev. ’Greenberg’ udgør med sine snart 15 år på bagen allerede en tidsrejse til en epoke med fastnettelefoner og fysiske musikformater. Man mærker Greenbergs afdæmpede foragt for Florences John Mayer-cd’er, som hun har liggende i bilen, så han brænder hende en CD-R med mere feinschmecker-pluk som Karen Dalton og Galaxie 500. Man mærker, at han ønsker at nå ind til hende. På sin egen arrogante facon.
Greenberg er ambivalent over for Florence, på samme måde som han er vred og forurettet på alt andet. Alligevel opstår der i det store opbud af fejlbarlighed små sprækker af lys. Filmens eneste lidt klodsede greb er en række klagebreve, han skriver til alt fra flyselskaber til dyreambulancer. Dem havde man ikke behøvet for at forstå hans karakters særlige indre bryg af frustration og irritationsparathed.
Den med afstand mest citerede linje fra filmen er svaret fra Greenberg, hvor Ivan citerer Oscar Wildes berømte sætning: »Youth is wasted on the young«. »I would go further«, replicerer Greenberg: »Life is wasted on people«.
Forbindelsen til ’Barbie’
Der skal nok være en del fans af letfordøjelige komedier, der har set Ben Stillers navn på plakaten og løst billet til ’Greenberg’, hvorefter de har siddet med rynkede bryn og gumlet deres pocorn til denne humørsyge indie-film.
Ben Stillers Greenberg er kværulantisk, neurotisk og pedantisk, ja omtrent 50 nuancer af indebrændt nedtur. Man kommer til at holde af ham på trods, lige som man kommer til at holde af det øvrige hold for omtrent at holde ham ud. Ben Stiller står for mig som en, der oftest spiller guttermænd. Det er en bedrift, at han kan ikke bare skifte spor og spille en ret ulidelig karakter, men få Greenberg til at blive så paradoksalt godt selskab, som han faktisk er.
Instruktør Noah Baumbach og Greta Gerwig mødte hinanden på settet til ’Greenberg’. De er i dag mand og kone og har sammen skrevet en film om en legetøjsdukke, der fik noget omtale sidste sommer. Også for fans af ’Barbie’ er ’Greenberg’ altså en del af en central origin story. Og hvis du i ’Barbie’ ud over alt det lyserøde, sangene, de smukke skuespillere og komikken nød understrømmen af en realisme med skrammer på sjælen, vil du også finde meget at elske i den her væsentligt mindre kulisse-tunge film.
Ben Stiller er i dag ikke længere galionsfigur på blockbusterkomedier med dollartegn i øjnene. Han har i stedet udviklet sig til en spændende instruktør, der instruerede syv afsnit af ’Severance’, en af de seneste års bedste serier, der er meget langt fra ’Zoolander’ og ’Tropic Thunder’.
Men allerede i ’Greenberg’ viste Ben Stiller, hvor mange måder han faktisk formår at flexe sine funny bones. Det er et meget mere afdæmpet livtag med alvoren, end når andre sjove mænd slog over i det seriøse, som Tom Hanks i ’Philadelphia’ eller Jim Carey i ’The Truman Show’.
Der er ikke så meget som en krusning af Oscar-bait at finde her, men ’Greenberg’ er et overset højdepunkt for både Noah Baumbach, Greta Gerwig og ikke mindst Ben Stiller.
’Greenberg’ kan ses på Filmstriben, Blockbuster, Viaplay og YouTube Movies.