Jenna Ortega og Paul Rudd slår en enhjørning ihjel i ny gyserkomedie fra A24 – se traileren til ‘Death of a Unicorn’

Jenna Ortega og Paul Rudd slår en enhjørning ihjel i ny gyserkomedie fra A24 – se traileren til ‘Death of a Unicorn’
Paul Rudd og Jenna Ortega i 'Death of a Unicorn'. (Foto: PR)

A24 står i det nye år bag endnu en surrealistisk og mørk film, der mikser gyser- og komedielementer i stil med ‘Beau is Afraid’, ‘Dream Scenario’ og biografaktuelle ‘A Different Man’.

‘Death of a Unicorn’ er titlen på det toneangivende filmstudies nyeste indiefilmsatsning, der netop har fået sin første trailer, skriver Deadline.

Her ser vi Paul Rudd og Jenna Ortega som far og datter, der er på vej til et weekend-retreat med farens velhavende chef. Ved et uheld påkører de simpelthen en enhjørning, og de tager det bevidstløse fabeldyr med sig.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Da de finder ud af, at enhjørningen har helbredende kræfter, agter milliardær-bossen at udvinde, udnytte og tjene penge på mirakelmidlet. Det får selvfølgelig blodige konsekvenser for dem alle, da overnaturlige skabninger kommer for at hævne sig.

På rollelisten finder man foruden stjerneduoen i front Richard E. Grant (‘Saltburn’), Will Poulter (‘The Bear’), Téa Leoni (‘Deep Impact’) og Anthony Carrigan (‘Barry’).

‘Death of a Unicorn’ er Alex Scharfmans spillefilmdebut som instruktør og manuskriptforfatter.

Filmen får amerikansk premiere i foråret 2025. En dansk premieredato er endnu ikke på plads.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af