Pete Davidsons blodige gyserdebut har ‘The Purge’-instruktør ved roret – se traileren til ‘The Home’

Pete Davidsons blodige gyserdebut har ‘The Purge’-instruktør ved roret – se traileren til ‘The Home’
Pete Davidson i 'The Home'. (Foto: PR)

Pete Davidsons medvirker denne sommer i karrierens første gyserfilm, som netop fået en trailer, skriver The Hollywood Reporter.

Komikeren indtager hovedrollen i ‘The Home’, der er instrueret og skrevet af James DeMonaco, manden bag den succesfulde ‘The Purge’-horrorfranchise.

Davidson spiller en utilpasset fyr ved navn Max, der er idømt samfundstjeneste på et plejehjem. Her får han på første arbejdsdag at vide, at han ikke må besøge husets fjerde sal, da beboerne her har behov for »særlig pleje«.

At dømme efter traileren, der viser glimt af skrig, blod og en ‘Get Out’-lignende operationsscene, gemmer etagen på nogle uhyggelige og drabelige hemmeligheder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Da jeg satte mig for at lave ‘The Home’, var mit mål at indfange den rygmarvsfrysende uhygge fra 70’ernes gysere, hvor spændingen langsomt opbygges og til sidst eksploderer i herligt kaos«, fortæller DeMonaco ifølge The Hollywood Reporter i en pressemeddelelse.

»Med mig har jeg min bror fra Staten Island, Pete Davidson, som viser en mørkere og mere dramatisk side, mens hans karakter bevæger sig blandt en besynderlig gruppe beboere på et plejehjem. Den stigende spænding kulminerer i en episk, blodindsmurt finale, skabt til at efterlade publikum gispende, skræmte og jublende«.

‘The Home’ får amerikansk premiere 25. juli. Det vides endnu ikke, hvornår filmen kommer til Danmark.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af