‘Heks’: Dansk dokumentar tegner et råt portræt af heks i livskrise
»Hej, det er mig, der er heksen«.
Sådan plejede forfatter (og heks) Andrea Hejlskov at introducere sig selv til foredrag på biblioteker og forsamlingshuse landet over.
Men nu er hun ikke længere sikker på, at det er en rammende betegnelse.
Hun er flyttet fra en hjemmebygget bjælkehytte i den svenske vildmark til en lille lejlighed i København. Hun savner en »mission« med sit forfatterskab og kan ikke skrive. Samtidig kæmper hun mod et tilbagefald i sin »crazyness«. En betegnelse, hun har givet sin skizofreni, som gør det svært at skelne mellem tegn fra åndeverdenen og symptomer.
Instruktør Emil Nørgaard Munks dokumentar ‘Heks’, som fik premiere på CPH:DOX og nu kan streames på TV 2 Play, kunne ikke være meget mere tidstypisk.
Mens ‘Alene i vildmarken’, tinyhouse-influencers og forfattere som Maj My Humaidan (som kortvarigt optræder i dokumentaren til en bogmesse) har fået Danmarks storbymus til at drømme om at give Samfundet en fuckfinger og leve afsides i pagt med naturen, præsenterer ‘HEKS’ en interessant konflikt.
For hvad sker der, hvis man stålsat afviser og samtidigt er dybt afhængig af »systemet«?
I en samtale med sin sagsbehandler opridser Andrea Hejlskov sin krise: Går hun til psykiatrien, bliver hendes tro på ånder og guder set som symptom på hendes skizofreni. Men søger hun vejledning i det spirituelle miljø, får hun at vide, at hun bare skal rense sine chakraer.
Paradokset i hendes udfordring præsenteres med en god del humor. Som da vi ser hende samle blomster og træknopper til et ritual, mens hun i voiceover læser sin lægejournal højt, der indeholder sætninger som »i henhold til lov om aktiv socialpolitik paragraf 13F, stykke 9«.
Emil Nørgaard Munk og Andrea Hejlskov har tydeligt opbygget et trygt og intimt forhold over de mange år, som dokumentaren udspiller sig over.
Men intimiteten og den indbyrdes forståelse ender også med at spænde ben for dokumentaren. For når Hejlskovs inderste tanker og følelser sættes under lup, går meget tabt i indforståethed.
Jeg savnede ganske enkelt nogle helt basale biografiske detaljer om hovedpersonen. Hvornår den ofte omtalte skilsmisse skete, hvor mange børn hun har, og hvad hendes bøger egentlig handler om. Det har jeg efterfølgende skullet finde frem til på egen hånd.
På samme måde springer dokumentaren voldsomt i tid og sted. Vi ser Hejlskov til COP21 i Paris, i den svenske bjælkehytte med (eks)manden og til radiointerview om asatro. Det giver et indblik i hende som en enormt sammensat person, der har levet mange liv, men føles også ufokuseret og underforklaret.
Emil Nørgaard Munks ærinde har selvfølgelig ikke været at skabe en slavisk, kronologisk gennemgang af Andrea Hejlskovs liv og heksekunst. Men det tager alligevel en del fra oplevelsen, at man ofte kun har hendes skiftende frisure til at sjusse sig frem til, hvilket år hun befinder sig i.
Hejlskov er ellers et dybt fascinerende menneske. Hun beskriver sin magi som »narrativ magi«, hvor hun gennem sine bøger og foredrag opnår forbindelse til de dybere lag i menneskets bevidsthed.
Og ‘Heks’ står da også allerstærkest, når hun deler ud af sin narrative magi med tegninger og egne tekster.
Man skal bare holde tungen lige i munden.
Kort sagt:
‘Heks’ er et råt og intimt portræt af en moderne heks med psykiske udfordringer, hjulpet godt på vej af et kærligt drys narrativ magi. Men kender du ikke til Andrea Hejlskov i forvejen, skal du nok google lidt i forvejen.