Claes Bang brillerede som Dracula i Netflix-hittet fra 2020, men han var faktisk ikke den første dansker til at iklæde sig kappe og hugtænder.
Det var derimod Bent Børgesen, som spillede rollen for over 45 år siden.
Den i dag ukendte skuespiller gav den som blodtørstig greve i serien ’Draculas ring’, der blev sendt på DR i syv afsnit hen over efterårsferien i 1978.
Det var første gang i verdenshistorien, at ’Dracula’-fortællingen blev omsat til en tv-serie, og det er ikke en oplevelse, man bør snyde sig selv for!
I serien rejser parret Minna (Brita Fogsgaard) og John (Søren Steen) på charterferie til Malta, hvor de møder politibetjenten Orla (Ejnar Hans Jensen), som de bliver venner med.
På en udflugt til Draculas borg (ja, den befinder sig altså på Malta) finder Minna og John vampyrens kiste, som er forseglet med Dracula-slægtens ring. Ringen er så flot, at Minna bliver nødt til at tage den med hjem til Danmark.
Ved at fjerne ringen vækker hun greven til live, og han indleder jagten på sit forsvundne familiesmykke. Han flyver med Sterling Airlines til København, rejser videre til Jylland og sætter tænderne i mange ofre undervejs. Heriblandt en ung Jørgen de Mylius.
Det komiske islæt
Efter at have været utilgængelig i sin helhed siden 1978 lagde DR den sidste år ud i en nydigitaliseret udgave efter flere henvendelser fra fans og medlemmer af Facebook-gruppen ’Genudsend Draculas Ring på DR’.
Serien blev skabt af Flemming la Cour og Edmondt Jensen, hvis primære beskæftigelser var som tv-producere på diverse underholdningsprogrammer.
Sidstnævnte slog dog også sine folder som manuskriptforfatter på de sidste tre film i den erotiske stjernetegnsfilmserie, ’I Løvens tegn’, ’Agent 69 Jensen i Skorpionens tegn’ og ’Agent 69 Jensen i Skyttens tegn’.
Flemming la Cour kom på idéen til serien, og Edmondt Jensen var hurtigt overbevist om, at det kunne være spændende, men han troede ikke på, man kunne lave en rendyrket gyserfortælling på dansk, da det ville blive for kikset. Derfor skulle den også indeholde noget komik.
Et af de største komiske indslag var en række cameos fra vaskeægte 70’er-celebritys i form af slangepigen Anniqa, den norske komiker Rolv Wesenlund og så altså den legendariske ’Melodi Grand Prix’-vært Jørgen de Mylius.
Selvom det er morsomt at se Mylle som vampyr-offer, er det mest komiske set med nutidens øjne dog at betragte Bent Børgesen hvæse sig igennem serien med høj hat, hugtænder og et overskæg, der ville gøre selv Freddie Mercury misundelig.
Vampyrkongen over dem alle på togt gennem 70’er-Danmark er selvsagt et absurd syn, og særligt klimakset i Den Gamle By i Aarhus er fascinerende. Tænk sig, at en af gyserhistoriens mest ikoniske karakterer skabte død og ødelæggelse i de selvsamme gader, som Mads og Mette fra julekalenderklassikeren ’Jul i Gammelby’ legede i året efter.
Hvorfor Malta?
Det er også interessant at se, hvordan skaberne valgte at fortolke den klassiske fortælling ved at sætte den ind i en samtidig kontekst.
Beslutningen om at rykke Draculas borg til Malta skyldtes egentlig ren praktik, da Jerntæppet gjorde det svært at få tilladelse til at filme i Rumænien. Men det gør, at serien forankres solidt i de charterferie-dominerede 70’ere.
Når 70’er-æstetikken smelter sammen med den gotiske ’Dracula’-mytologi, som serien insisterer på at holde fast i, skaber det et unikt, kontrastfyldt udtryk, det er svært at tage blikket fra.
’Draculas ring’ glemmer nemlig ikke, at det først og fremmest er en vampyrserie, og det skal den have ros for. På trods af at den ikke indeholder så meget blod og uhygge, som man i dag er vant til, er serien i sin kerne en gyserfortælling.
Indledningen bruger lang tid på at etablere en mytologi, og selvom den går en (ret stor) smule for meget i dybden med detaljer, der ikke er væsentlige for resten af serien, er det prisværdigt, hvor langt skaberne er gået for at strikke en historie sammen, som forklarer, hvorfor Dracula dog ligger begravet på Malta.
Spring resuméet over
Serien holder fast i flere af de oprindelige karakternavne. John hedder Harker til efternavn, og Orla nævner i en bisætning sin hollandske kollega van Helsing, som påstår at have mødt vampyrer. Derudover hedder Johns kæreste i den oprindelige fortælling også Minna.
Det giver en fornemmelse af, at skaberne har næret respekt for Bram Stokers oprindelige fortælling, og at de faktisk har haft et oprigtigt ønske om at lave gys på dansk.
Med nutidens øjne er det dog væsentligt mere kitsch end skrækindjagende, når Dracula viser tænder.
Da han forklædt som turist forskrækker en stewardesse om bord på et fly, er det svært ikke at trække på smilebåndene. Og når han på langsomste og mest inkompetente vis jagter Minna gennem stuen, efterlades man undrende over, hvor lidt spænding det er muligt at lave i en spændingsscene.
Generelt føles serien trods den korte spilletid som en ret langsommelig affære. Det skyldes dog primært de meget lange resuméer, der indleder hvert afsnit.
Dem kan man heldigvis springe over, og så varer fortællingen reelt set kun lidt over en time.
Det ville være en skam at kalde ’Draculas ring’ velspillet, men sidste scene slutter med et magisk øjeblik, hvor Ejnar Hans Jensen på eminent vis leverer replikken: »Hvad sagde jeg? Nu er der i hvert fald ingen vampyrer i Aarhus!«.
Dét øjeblik er hele rejsen værd.
Desuden er serien fantastisk at betragte fra et historisk perspektiv. Året inden sendte DR det sidste afsnit af folkekomedieserien ’Huset på Christianshavn’, og få måneder efter grevens blodrus var der premiere på en lille serie, der hedder ’Matador’.
Blandt dem, og øvrige 70’er-serier som ’Fiskerne’ og ’Livsens ondskab’, der begge er baseret på klassiske danske socialrealistiske romaner, skiller ’Draculas ring’ sig ud som noget ganske unikt.
’Draculas ring’ kan ses på DR TV.