Matt Damon kalder ’The Odyssey’ »den hårdeste film, jeg nogensinde har lavet«

Matt Damon kalder ’The Odyssey’ »den hårdeste film, jeg nogensinde har lavet«
Matt Damon i 'The Odyssey' (Foto: Universal)

Der er lagt i kakkelovnen til en episk filmoplevelse, når Christopher Nolans ’The Odyssey’ rammer biograferne til juli, og ifølge instruktøren har det været en af de hårdeste film, han har lavet.

Det siger han i et interview med 60 Minutes, som The Hollywood Reporter citerer.

»I ’The Odyssey’s tilfælde er det jo hårdere, jo bedre, og jeg synes vi har skubbet den pænt langt på den her og måske fundet nogle begrænsninger«.

Hovedrollen Odysseus spilles af Matt Damon, og inden produktionen begyndte, advarede Nolan ham om hvor hårdt, det ville blive. Det fortæller Damon i sit interview med 60 Minutes.

»Han sagde: ’den her film kommer til at blive hård’. Jeg kiggede på ham og sagde: ’det ved jeg godt’ – jeg har jo lavet over 100 film. Og så kiggede han på mig og sagde: ’nej, den her film kommer til at blive virkelig hård’«.

Efter optagelserne står det dog klart for Damon, at Nolan havde ret.

»Det er den hårdeste film, jeg nogensinde har lavet – med længder. Ingen andre film kommer i nærheden af den«.

’The Odyssey’ har dansk biografpremiere 16. juli.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af