SÅ DU DET? Citaterne fra den nye dokumentarserie om Joseph ’Pep’ Guardiolas sidste to sæsoner i spidsen for Manchester City overstrømmede internettet allerede dagene inden premieren.
Der var øjeblikket, hvor anfører Kyle Walker foran hele holdet beklagede sig over altid at være den, der blev hængt ud i omklædningsrummet efter den hidtil usete nederlagsrække, der pludselig ramte det ellers så succesfulde mandskab.
Der var scenen med den grådkvalte Pep, der over for sine spillere understreger, at han har ofret alt – er blevet skilt fra klodens smukkeste kvinde, har mistet sin familie – men intet får tilbage.
Der var brudstykket, hvor han siger til sine slukkede fodboldstjerner, igen og igen: »Jeg slår jer ihjel«.
Alt dette føles virkelig også som særlige momenter, når man ser den fire afsnit lange dokumentar, som er autoriseret af Manchester-klubben selv og lavet af den velansete skotske ’The Last King of Scotland’-instruktør Kevin Macdonald.
For sagen er jo den, at vi i de seneste år har været med i omklædningsrummet hos adskillige store fodboldklubber, fra Arsenal til Bayern München. Men sagen er også den, at det ofte har føltes mere som PR-fremstød end afslørende dokumentarer, og at man har haft fornemmelsen af, at dørene altid blev smækket i, når det blev rigtigt saftigt.
Det gør de ikke i ’A Beautiful Obsession’, tværtimod får vi optagelser fra et tilsyneladende anonymt installeret kamera, som både Pep og spillere virker til at glemme alt om i desperationens stund. Sjældent har man fået et så ufiltreret indtryk af, hvordan stemning, følelser, gejst og tro faktisk påvirker topprofessionelle atleter mere end kølige taktiske oplæg.
Taktik er der således heller ikke meget – ja, faktisk for lidt – af i serien, der i stedet fokuserer på det, der virker til at være Peps cutting edge i forhold til mange andre toptrænere: Hans glødende passion.
Her er en træner på allerhøjeste niveau, der viser Haaland, Bernardo Silva, Rodri & co. sammenklip af, hvordan deres jubelscener er alt for moderate, og som insisterer på, at en god krammer (mindst fem sekunder!) før kampen er vejen til sejr på banen. Jeg har faktisk ikke oplevet nogen være så glad for en god krammer siden snemanden i ’Frozen’ som Pep Guardiola.
Pep vil ikke have professionelle atleter, fortæller han, men amatører, som går på banen for spillet, deres egen og holdets skyld, ikke får deres svimlende millioner på lønsedlen. Utroligt inspirerende i en æra, hvor fodbold er blevet mere og mere forretnings- og datadrevet.
Vi har tidligere været med inden for Manchester City-maskinen i ’All or Nothing’ fra 2018 og i ’Sammenhold’ fra 2024, men det var dengang, alt kørte på skinner for de lyseblå. Alt andet lige er det i sportsdokumentarer langt mere interessant at følge nederlagene, udfordringerne, kriserne, og dem er der rigeligt af i denne ombæring, hvor Pep-æraen rinder ud, og City-holdet indkasserer sviende nederlag til alle fra uduelige Tottenham til de norske underdogs Bodø/Glimt.
Endnu mere end omklædningsrummets sveddunstende klaustrofobi fandt jeg det spændende, da serien fra andet afsnit også er med i de bestyrelseslokaler, der ellers om noget er lukket land for offentligheden.
Vi overværer – kort, men dog alligevel afslørende – hvordan den emiratejede storklubs bestyrelsesformand Khaldoon Al-Mubarak og de øvrige topchefer håndterer såvel spillerindkøb som nederlagsstimer. Og særligt fascinerende bliver det, da den kølige forretningssans krydses med store sportsfølelser, efter Pep satser hele butikken og skifter 10 spillere til en Champions League-kamp mod Leverkusen – og taber forsmædeligt. »Jeg er så vred, at jeg slet ikke kan tale med ham i dag«, lyder det i en beskedudveksling mellem bestyrelsesformanden og direktøren.
Sjældent er man kommet så tæt på at se samspillet mellem manager og ejerskab fra første parket.
Derudover forbløffes man over, hvor meget den livslange City-fan Noel Gallagher fylder i kulturen omkring klubben, herunder for Pep selv, der sætter Oasis-stjernen på plads, efter han er kommet med en desillusioneret udmelding på tv.
I centrum står dog først og sidst Peps brændende passion, som naturligvis også har en skyggeside. For kan den poesi-reciterende catalonier med det tiltagende grånende skæg mon nogensinde finde lykke og fred uden for fodboldmiljøets adrenalinpumpende boble?
Instruktør Macdonald spørger underfundigt og dygtigt ind, og man sidder tilbage med et indtryk af en mand, der nok er i stand til at erkende, at tilværelsen som toptræner er vanedannende. Men som heller aldrig vil være i stand til rigtigt at bryde dette afhængighedsforhold.
Selv som Liverpool-fan fik jeg lyst til at give manden, well, et kram.
’A Beautiful Obsession’ kan ses på Prime Video.