Netflix på vej med serie bygget over ‘Diablo’-spillene

Netflix på vej med serie bygget over ‘Diablo’-spillene
En necromancer i 'Diablo IV'. (Foto: PR)

Den populære rollespils-dungeoncrawler ‘Diablo’ fra 1996 har en næsten sagnomspunden status i videospilscirkler. Den har affødt tre fortsættelser, en pæn sjat spinoff-spil, og snart vil dens dystre fantasyverden også vækkes til live i et serieformat.

Johanna Faries, der står i spidsen for spilfirmaet Blizzard Entertainment, afslørede nemlig lørdag aften til eventet BlizzCon, at der ville komme en animeret ‘Diablo’-serie på Netflix. Det rapporterer Variety.

Blizzards egen officielle beskrivelse af projektet lyder: »Efter årtier, hvor vi har vakt hele universer til live gennem vores spil, allierer vi os med nogle kreative superkræfter, så vi kan fortælle endnu flere historier hinsides gaming og på tværs af nye skærme. En ny animeret serie sat i ‘Diablo’-universet er under udvikling sammen med Netflix. Vi vil dele flere detaljer i fremtiden, og endnu mere vil tage form på tværs af vores universer«.

Så med andre ord har de ikke nogen detaljer at dele om projektet endnu. Kun at serien er animeret, og at den udkommer på Netflix.

Netflix har dog tidligere haft stor succes med animerede serier bygget over videospil. Særligt serien ‘Arcane’, der er bygget over ‘League of Legends’-universet, har været et stort hit.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af